Annonce:
Annonce:

Nytårs-nedtur for Bendtner: Kåret som årets taber

Den tyske avis Wolfsburger Allgemeine, der følger klubben tæt, har bestemt ikke været tilfreds med danskeren i 2015

Nicklas Bendtner havde ikke meget at juble af i 2015. (Foto: Lars Poulsen)
Nicklas Bendtner havde ikke meget at juble af i 2015. (Foto: Lars Poulsen)
Annonce:
Følg Fodbold

Man kan ikke ligefrem påstå, at det har været et lykkeligt ægteskab mellem Nicklas Bendtner og tyske VFL Wolfsburg.

Den danske landsholdsspiller har ikke for alvor imponeret i Folkevogns-klubben siden sin ankomst i sommeren 2014.

Nicklas Bendtner på ubehagelig liste

Angriberen havde selv større forventninger til 2015, men det viste sig til at blive endnu et skuffende år for den 27-årige spiller. Bendtner figurerede blot fem gange i startopstillingen i 51 kampe for Wolfsburg i hele kalenderåret, og den tidligere Arsenal-spiller formåede kun at nette seks gange, når han endelig fik chancen.

Bendtners svingende præstationer og skuffende statistik har da også fået lokalavisen Wolfsburger Allgemeine, der følger Bundesliga-vicemestrene tæt, til at kåre danskeren som årets taber i klubben.

Screenshot fra Wolfsburger Allgemeines artikel.
Screenshot fra Wolfsburger Allgemeines artikel.
 

Og det er ikke pæne ord, han får med på vejen.

Annonce:

- Bendtners store problem har i mange år været, at hans rygte har været større end hans kvaliteter på banen. Som ungdomsspiller løb han rundt på Arsenals træningsanlæg, hvor mange tænkte, at han kunne blive til noget stort. Det er der stadig nogen, der tænker, den dag i dag..., skriver de.

Den danske landsholdsspiller, der har kontrakt med Wolfsburg indtil sommeren 2017, kan da også være på vej væk fra den tyske topklub i januars tranfervindue. Som vi tidligere i Ekstra Bladet kunne berette, har spillerens agent, Ivan Marko Benes, været til samtale med ledelsen i klubben i december, og begge parter kunne da også være interesserede i en snarlig skilsmisse.

Utilfreds Bendtner på vej ud af Wolfsburg-døren

Wolfsburger Allgemeine håber da også, at danskeren snart er fortid i klubben.

- 2015 var slet ikke Bendtners år, og Wolfsburg er ikke hans klub. Træner Dieter Hecking har endda afskaffet hans position på holdet som den klassiske angriber. Bendtner må gerne smutte - jo før jo bedre. Han bliver snart 28 år. Han kan måske blive til noget endnu. Et andet sted. Måske, slutter de artiklen med.

Av. Vi må håbe på et bedre 2016 for Nicklas Bendtner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: