Officielt: Tysk storklub snupper Dolbergs træner

Ajax-træner Peter Bosz er tirsdag blevet ansat som ny cheftræner i Borussia Dortmund på en toårig kontrakt

Peter Bosz er fortid i Ajax. Foto: AP
Peter Bosz er fortid i Ajax. Foto: AP

Borussia Dortmund har fundet en ny cheftræner, og det bliver den nuværende Ajax-træner Peter Bosz. Det bekræfter Dortmund på sin hjemmeside tirsdag.

Dermed skal de danske landsholdsspillere Kasper Dolberg og Lasse Schöne have ny træner efter sommerpausen i Amsterdam-klubben.

Peter Bosz vil blive officielt præsenteret på et pressemøde på Dortmunds hjemmebane, Signal Iduna Park, tirsdag klokken 14.30.

Peter Bosz erstatter Thomas Tuchel som cheftræner, og den 53-årige hollænder har fået en kontrakt, der løber frem til sommeren 2019.

Lasse Schöne og Peter Bosz til et pressemøde forud for kampen mod FCK i Europa Leage. Foto: Jens Dresling.
Lasse Schöne og Peter Bosz til et pressemøde forud for kampen mod FCK i Europa Leage. Foto: Jens Dresling.

Ifølge Kicker blev Dortmund nødt til at betale Ajax omkring tre millioner euro for at købe Peter Bosz fri af kontrakten i den hollandske storklub.

Peter Bosz nåede kun at være træner i Ajax i en enkelt sæson, efter at han sidste sommer skiftede fra den israelske klub Maccabi Tel Aviv.

I denne sæson førte Peter Bosz Ajax frem til Europa League-finalen, hvor det endte med et nederlag til Manchester United.

I den hollandske Æresdivision endte Ajax på andenpladsen.

Se også: Ny Superliga-træner meldt til politiet

Se også: Intern magtkamp sender dansker-træner i hænderne på Dortmund

Se også: Brøndby tæt på første sommersalg

Nicklas Bendtner i hastigt trav sammen med spillerkoordinator Harald Pedersen. Danskeren har netop spist 'lunsj' i 'familjerestauranten' under tribunen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Ekstra Bladet i Trondheim: Her er Bendtners nye liv

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere