Annonce:
Annonce:

Otte i træk: Flyvende under Svensson

Mainz har været som forvandlet under Bo Svensson og nærmer sig mere og mere overlevelse i Bundesligaen. Mandag tog klubben point for ottende kamp i streg

Mainz-træner Bo Svensson har leveret varen i Bundesliga-klubben siden sin ankosmst. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Mainz-træner Bo Svensson har leveret varen i Bundesliga-klubben siden sin ankosmst. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Bo Svenssons Mainz fik point for ottende kamp i træk, da klubben mandag aften tog imod Hertha Berlin i den tyske Bundesliga.

De to mandskaber spillede 1-1, og Mainz tilføjer dermed ét point til kontoen. Det betyder, at klubben har otte point ned til netop Hertha Berlin, der ligger næstsidst og dermed til direkte nedrykning.

Mainz har seks point ned til FC Köln på 16.-pladsen, som betyder, at man skal spille mod et hold fra den næstbedste række om en billet til Bundesligaen.

Der er tre kampe tilbage i sæsonen og dermed 12 point at spille om.

Bo Svensson har nu ført Mainz til point i 13 ud af 17 kampe i Bundesligaen, siden han overtog trænersædet i begyndelsen af året.

Mainz kom godt fra start og havde flere chancer i begyndelsen af mandagens opgør.

Adam Szalai var eksempelvis helt fri foran mål efter 20 minutter, men Hertha Berlin-keeper Alexander Schwolow kom godt ud og afværgede forsøget.

Et kvarter senere gik det dog galt for Mainz. Marton Dardai svingede et frispark ind i feltet, hvor Lucas Tousart helt umarkeret stangede kuglen i nettet til 1-0.

Mainz skulle kun bruge fire minutter på at komme tilbage i opgøret. Venstreback Philipp Mwene fik bolden uden for feltet, tog et træk til højre og smadrede den op i hjørnet.

Mainz var i teten i det meste af anden halvleg, men formåede ikke at skabe store chancer.

Hertha Berlin var tæt på, da Matheus Cunha efter 65 minutter forsøgte sig med et langskud fra kanten af feltet, men Robin Zentner i Mainz-kassen diskede op med en fin redning.

I slutfasen pressede Mainz på, men det blev ved det uafgjorte resultat.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

De lovlydige straffes, alle de andre går fri
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: