Overraskende drejning for Rønnow

Landsholdsmålmand Frederik Rønnow lignede en færdig mand i Schalke, men nu får han chancen igen

Da Frederik Rønnow stadig var Brøndby-keeper, blev han rygtet til Crystal Palace. Følg de sidste minutter op til transferdeadline, hvor Jan Bech kæmpede for en aftale.

Med fem kimende telefoner: Følg Jan Bechs håndtering af Rønnow-handel i døende minutter af deadline

Trist nyt: 'Er det slut?'

- Måske er hans tid hos Schalke dermed allerede slut. Hans ophold i Schalke vil sandsynligvis få en trist slutning.

Sådan skrev den tyske avis Der Westen i starten af februar, da Frederik Rønnow igen var skadet i lysken, og træner Christian Gross foretrak Ralf Fährmann i målet.

Siden er Fährmann også blevet skadet, og Gross er fyret som træner i Schalke, og nu er Rønnow klar til et overraskende comeback for Schalke fredag aften mod Mainz.

- Han er tilbage i træning og har taget et stort skridt fremad. Det ser godt ud. Hvis han er i form, vil det være en god ting, hvis han spiller for holdet, siger den nye træner Dimitrios Grammozis til Weltfäliche Nachrichten.

Rønnow i aktion for landsholdet mod Island. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Rønnow i aktion for landsholdet mod Island. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

Rønnow skiftede til Frankfurt i sommeren 2018 og var udset som førstemålmand. Efter få kampe fik klubben pludselig chancen for at hente klubikonet Kevin Trapp hjem fra Paris SG, og så var den kamp umulig for danskeren at vinde.

I sommer blev det til en et-årig lejeaftale med Schalke, men holdets nedtur, skiftende trænere og yderligere skader til danskeren har gjort det svært, men nu får han altså chancen igen.

Også Ruhr Nachrichten skriver om den overraskende drejning, hvor Rønnow efter fem ugers skadespause kun har skullet bruge træningerne siden tirsdag til at spille sig på.

Ifølge dem har Rønnow stadig lidt småproblemer med lysken, men mellem linjerne skulle den nye træner have ladet forstå, at Rønnow ryger direkte tilbage som førstevalg.

Frederik Rønnow ventes overraskende tilbage i Schalke-målet i aften. Foto: Franz Waelischmiller/SVEN SIMON
Frederik Rønnow ventes overraskende tilbage i Schalke-målet i aften. Foto: Franz Waelischmiller/SVEN SIMON
 

Sidste uge var Fährmann også skadet, men her var Rønnow ikke klar, og så stod 36-årige Michael Langer. Han skulle endda have været bedste mand i kampen mod Stuttgart, der ellers blev tabt 1-5 i en kamp, hvor tre scoringer kom efter hjørne.

Med 11 kampe tilbage af Bundesligaen ligger Schalke suverænt sidst med otte point op til netop Mainz, mens der er ni point op til både Bielefeld og Hertha BSC, der ligger på henholdsvis kvalplads og fri af nedrykning.

28-årige Rønnow skal til sommer ved lejeaftalens ophør efter planen tilbage til Frankfurt, hvor han har kontrakt til sommeren 2022.

Forklarer mystisk fravær i storkamp

- Mikrofoner i væggene i Brøndby

Drømmejob med stjernerne: - Var som krigszone

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers