Robben: Din karriere er færdig, hvis du tager til Kina

Bayern Münchens Arjen Robben har ingen planer om at rejse til Kina for at spille fodbold

For Arjen Robben handler fodbold ikke kun om penge. Foto: AP.
For Arjen Robben handler fodbold ikke kun om penge. Foto: AP.

Kina forsøger at lokke alverdens fodboldstjerner til at spille i den kinesisk fodboldliga.

Det er dog ikke alle, der lader sig lokke af en stor pose penge. Nu fortæller Bayern Münchens Arjen Robben, at han har sagt pænt nej tak til et eksotisk fodboldeventyr i Kina.

- Jeg har det fantastisk i Bayern München, hvor jeg får lov at spille hos en af verdens bedste klubber. Og jeg ved faktisk ikke, hvor jeg skulle rykke hen med den alder, jeg har, lyder det fra den 32-årige fløjspiller.

- Selvfølgelig ville det være komplet anderledes for mig at skulle fodbold i Kina. Men omvendt så synes jeg også, at du erkender, at din karriere er overstået, hvis du vælger at rejse til Kina for at spille fodbold. Jeg vil helst spille på så højt niveau, som jeg kan, så længe det er muligt.

- Det er helt vanvittigt, dét der foregår i Kina lige nu. De tilbyder nogle helt vilde lønninger. Jeg har også fået nogle tilbud, hvor pengene var så store, at jeg blev nødt til at overveje at skifte.

- De tilbyder måske fire, fem, seks gange så meget i løn, som du kan få i en storklub i Europa. Men pengene har aldrig været mit drive. Det er derfor, jeg har haft sådan en god karriere. For mig handler det kun om fodbold, siger Robben videre.

- Jeg forstår virkelig ikke spillere, der skifter til Kina, når de er 28 år. Det er deres bedste alder, og du kan kun have en fodboldkarriere én gang i livet. Det er virkelig spild af talent, afslutter Bayern München-spilleren.

Se også: Tragedie bag beslutning: Kontroversiel træner-legende stopper

Se også: AC Milan laver comeback og henter point i Torino

Se også: Kinesisk fodbold får færre udlændinge på banen

Temperamenterne kommer i kog, når Liverpool og Manchester United mødes. Foto: AP/Jon Super Sport og Spil United vs. Liverpool: Mere kompliceret end had

35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere