Rønnow har igen afløst Hradecky: Også i Brøndby elskede alle ham

Det er ikke nyt for Frankfurt-keeper Frederik Rønnow at afløse Lukas Hradecky. Det har han gjort før, og også i Brøndby oplevede den danske målmand, at finnen var populær

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Da finske Lukas Hradecky i 2013 forlod Esbjerg fB og skrev kontrakt med Brøndby IF, var det Frederik Rønnow, der afløste Hradecky. Da den finske målmand så blev solgt til Frankfurt, var det Frederik Rønnow, der igen tog over for finnen. Og da Lukas Hradecky skiftede til Leverkusen, var det for tredje gang Frederik Rønnow, der fik lov til at afløse den finske målmand.

Det er ikke altid til at forklare, hvorfor tingene går, som de går i fodbold, men realiteten er, at den danske landsholdskeeper har taget hul på et nyt kapitel i sin karriere. Han er udset til at være førstevalget i målet hos Eintracht Frankfurt.

I øjeblikket kæmper den danske målmand med en mindre knæskade, der har holdt ham fra træningsbanen og på træningscyklen, og uden kamptræning er det heller ikke sikker, han vogter målet i den tyske Super Cup om et par uger, hvor Frankfurt som pokalvindere møder Bayern München.

Men den danske keeper er klar til at tage kampen op og gøre, som han også gjorde i Brøndby: Være en fuldgod erstatning for Lukas Hradecky, som var særdeles beskattet i den tyske klub.

- Der er pres på alle steder i fodbold, og sådan er det. Også i Brøndby elskede alle Lukas, og det er det samme her. Jeg tager det ganske roligt og fokuserer på mine præstationer, siger Frederik Rønnow til tyske Kicker.

Målmanden afslører, at han allerede sidste år var på blokken i Eintracht Frankfurt.

- Der var interesse sidste sommer. Det er dejligt, for jeg ved, at de har fulgt mig, siger målmanden.

Frankfurt har to testkampe tilbage inden mødet med Bayern München i den tyske Super Cup. Onsdag mod italienske Empoli og lørdag mod SPAL. Kampen onsdag kommer for tidlig for Rønnow, skriver Kicker, mens kampen lørdag kan blive aktuel, hvis han når at træne uden smerter inden. Ellers kan det være, han får en hård start i målet mod Bayern München uden kampe i benene siden maj.

Det kan også være, at trænerstaben ganske enkelt vælger at smide en anden keeper på mål i det opgør.

Se også: Fodboldkommentator sygemeldt på ubestemt tid

Se også: Nu sælger Manchester United VM-profil

Se også: Eriksens position pludselig truet: 'Han er da velkommen, men...'

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere