Sådan afslørede han bomben

Hansi Flick vil væk fra Bayern München, når sæsonen er slut. Det fortalte træneren på live tv efter 3-2 sejren over Wolfsburg

Hansi Flick informerede Thomas Müller og de andre spillere efter lørdagens sejr. Foto: Ritzau Scanpix
Hansi Flick informerede Thomas Müller og de andre spillere efter lørdagens sejr. Foto: Ritzau Scanpix

Bayern-træner, Hansi Flick, smed lidt af en bombe, da han på direkte tv fortalte, at han efter Champions League-nederlaget bad Bayern-bosserne om at blive løst af sin kontrakt til sommer.

En beslutning han informerede spillerne om efter lørdagens 3-2 sejr over Wolfsburg.

En af klubbens helt store stjerner Thomas Müller forklarede efterfølgende til Sky, hvordan de fik beskeden.

- Han gav os ikke nogen grunde, men selvfølgelig har han brugt en masse energi i det seneste ekstremt intense halvandet års tid.

- At være træner i FC Bayern kræver tyk hud. Du bliver krævet meget, og du skal altid stå foran holdet. Det har været en intens tid. Men han retfærdiggjorde det ikke, og det behøver han heller ikke gøre over for os, lyder det fra den rutinerede angriber.

Med Flicks egne ord var det vigtigt for ham selv at fortælle spillerne om sin beslutning.

- Det var vigtigt for mig, at holdet fandt ud af det fra mig. Jeg er begejstret for det her hold. Tak og komplimenter til klubben for at give mig muligheden for at træne et sådant hold.

Udover Müller kommenterede Manuel Neuer også på Flicks anmodning om at blive løst fra kontrakten.

- Det var en følelsesladet historie for os alle, lød det fra den tyske landsholdsmålmand, der uddybede, at holdet skal 'absorbere nyheden'.

Lørdag sender Ekstra Bladet eksklusivt Copa del Rey-finalen mellem Barcelona og Athletic Bilbao. Kan Martin Braithwaite løfte sit første trofæ for storklubben? Se med her (PLUS+)

Spiller du Super Manager. Så kan du få et par gode tips lige her (PLUS+)