For fire år siden sagde den tyske landsholdsmålmand Tim Wiese nej til et skifte til Real Madrid. I stedet blev det et skifte til Hoffenheim, men året efter stoppede Wiese karrieren efter blot ti kampe for sin nye klub.
Wiese har siden fortalt, at han fortrød, at han ikke tog chancen og tog til Real Madrid. I stedet kastede han sig over bodybuilding, og nu træder han så for alvor ind i endnu en sportsgren.
34-årige Wiese har nemlig skrevet kontrakt med wrestling-forbundet World Wrestling Entertainment (WWE) om et træningsophold i USA.
- Jeg har trænet hårdt for det, og jeg er glad for at få chancen. Uanset hvad det kræver, så er mit mål at komme i WWE-ringen til november. Jeg vil have den kamp, siger Wiese til WWE.com.
I 2014 optrådte Wiese som tidtager til et WWE-arrangement i Frankfurt, siden kom han på en-dags-træningslejr, hvor han imponerede, og det har nu ført til en træningskontrakt i Orlando.
- Tim er stædig. Han har udtrykt et stort ønske om at bevise, at han har har, hvad der skal til. Han har stor modstandskraft og beslutsomhed, og nu får han chancen for at sætte handling bag ordene. Hvis det går godt i Florida, så vil han få chancen i ringen, siger vicepræsidenten i WWE, Paul 'Triple H' Levesque.
Artiklen fortsætter under billederne...
WWE-cirkusset kommer på tys-østrigsk turné i november, hvor de gæster Frankfurt, München, Obberhausen, Berlin og Wien, og det er altså her, Wiese håber at få debut.
Wiese nåede seks landskampe for Tyskland, inden han kastede sig over sin nye sportsgren. I Bundesligaen blev det til næsten 200 kampe for Werder Bremen, mens han også fik spilletid for Kaiserslautern og Fortuna Köln og til sidst altså også Hoffenheim.
Hvorfor den splejsede målmand, der ofte spillede i lyserødt, valgte at blive et muskelbundt, står stadig hen i det uvisse, men til Bild fortalte han i 2014 lidt om årsagen.
- Træningen har været en god måde at håndtere frustrationen på. Jeg var tvunget til at få det, der skete i Hoffenheim ud af hovedet. Jeg har forsøgt ikke at være så negativ, og det er sjovt at løfte vægte, sagde Wiese.
193 centimeter høje Wiese vejer i dag 120 kilo.
Tidligere billeder af Wiese:
Gigantiske Wiese vil spille fodbold igen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.