Schalke åbner forårssæson med sejr over Gladbach

Schalke 04 vandt fredag aften 2-0 over Borussia Mönchengladbach i forårspremieren i den tyske Bundesliga

Schalke-spillerne var ikke mærkede af vinterpausen og kunne relativt let slå Gladbach. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix
Schalke-spillerne var ikke mærkede af vinterpausen og kunne relativt let slå Gladbach. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Det blev til en 2-0-sejr til Schalke 04, da holdet fredag aftens skød forårssæsonen i gang i Bundesligaen.

På hjemmebane tog Schalke imod Borussia Mönchengladbach, der med en sejr kunne have erobret førstepladsen i ligaen.

Denne chance forpassede Gladbach imidlertid med nederlaget, og klubben er derfor stadig to point efter topholdet fra RB Leipzig, der har 37 point.

Bayern München har på tredjepladsen 33 point inden opgøret søndag ude mod Hertha Berlin.

Efter en målløs første halvleg kom Schalke bedst fra start i anden halvleg.

Tre minutter efter pausen bragte Suat Serdar således hjemmeholdet foran 1-0, da han tog chancen og trykkede af på kanten af feltet.

Ti minutter senere blafrede netmaskerne atter bag Gladbach-keeper Yann Sommer, da hjemmeholdet udspillede gæsternes defensiv.

Benito Raman blev sendt afsted med en stikning, og han drønede ned mod Gladbachs mål og spillede så bolden på tværs, hvor Michael Gregoritsch sendte den det sidste stykke i mål til 2-0.

Det kunne gæsterne ikke ændre på med en god halv time igen, og med sejren spillede Schalke sig på fjerdepladsen med 33 point lige foran rivalerne fra Borussia Dortmund, der har 30 point og har spillet en kamp færre.

Jacob Bruun Larsen kan være på vej til at blive klubkammerat med Frederik Rønnow. Foto: Leon Kuegeler, Ritzau Scanpix. Tysk fodbold Dansk stortalent til salg: Så meget forlanger de

Klinsmann jubler over europamesterskabet i 1996 med Dronning Elizabeth i baggrunden. Foto: AP Tysk fodbold Legende i Bundesliga-skandale

Ashley Young skifter til Inter. Foto: Adrien Dennis/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold Inter henter United-stjerne

0 kommentarer
Vis kommentarer