Schwartz tæt på tysk traditionsklub

'Plaffeministeren' skal se nærmere på forholdene i Kaiserslautern

Ronnie Schwartz var en stor succes i Randers. Nu kan han stå foran et nyt eventyr i den tyske traditionsklub Kaiserslautern. (Foto: Claus Bonnerup)
Ronnie Schwartz var en stor succes i Randers. Nu kan han stå foran et nyt eventyr i den tyske traditionsklub Kaiserslautern. (Foto: Claus Bonnerup)

Ronnie Schwartz kan være på vej mod et skifte fra fransk til tysk fodbold.

Sidste sommer skiftede han til Guingamp. Men opholdet har ikke været den store succes.

Angriberen har blot scoret to mål i de 14 kampe, han hidtil har spillet for klubben.

Nu kan Schwartz stå overfor et nyt eventyr. Guingamp er nemlig indstillet på at udleje ham den kommende sæson.

Efter hvad Ekstra Bladet erfarer fra tyske pressekilder skal Ronnie Schwartz en af de nærmeste dage på besøg i den tyske traditionsklub Kaiserslautern for at se nærmere på forholdene.

Kaiserslautern er en af traditionsklubberne i Tyskland. Klubben sluttede i sidste sæson på en fjerdeplads og gik derved gik af muligheden for at spille om oprykning til Bundesligaen.

Ronnie Schwartz skal lejes ud i den kommende sæson. Han kan godt havne i Superligaen. (Foto: Claus Bonnerup) Intl. fodbold Det ser sort ud for Schwartz i Guingamp

Ronnie Schwartz havde stor succes i Randers, hvor han i sæsonen 2013/2014 scorede 15 mål og sluttede på en delt andenplads på topscorerlisten efter Viborgs Thomas Dalgaard.

- Vi har fået lov af Guingamp at tale med et par klubber. Vi har både en tysk og en belgisk klub, som vi er i dialog med, siger hans agent, Allan Bak Jensen, til Ekstra Bladet.

Han håber på en afklaring i løbet af den kommende uges tid.

Ronnie Schwartz slog til i fransk fodbold. (Arkivfoto: Jens Dresling) Fransk fodbold Plaffeministeren scorer mod Simon Kjær

1 kommentar
Vis kommentarer