Borussia Dortmund skabte lørdag atter et forspring fra førstepladsen i Bundesligaen på seks point.
Det var status, efter at Dortmund indledte anden halvdel af sæsonen med en smal 1-0-sejr ude over RB Leipzig i et opgør, hvor Dortmund var bedst før pausen, mens Leipzig dominerede i det meste af anden halvleg.
Fredag besejrede Bayern München på udebane Hoffenheim og reducerede dermed Dortmunds forspring, men efter lørdagens sejr topper Dortmund igen med seks point ned til Bayern.
Leipzig har på fjerdepladsen 31 point, mens Borussia Mönchengladbach efter 1-0 ude over Bayer Leverkusen lørdag har 36 point og tre op til Bayern.
Kampen var også et danskermøde mellem Dortmunds Thomas Delaney og Leipzigs Yussuf Poulsen, mens Jacob Bruun Larsen var på bænken i hele opgøret for gæsterne, der også modtog et sent afbud fra profilen Marco Reus.
Artiklen fortsætter under billederne
Dortmund kom foran 1-0 efter 20 minutter, da bolden efter et hjørnespark endte hos Axel Witsel, som via underliggeren smadrede den ind bag Leipzig-keeper Peter Gulacsi.
Dortmund var i fin kontrol i den første halve time, hvor hjemmeholdet blot et par gange formåede at true.
Leipzig tiltvang sig dog overtaget derefter, og Konrad Laimer fik en stor mulighed for at score, men Dortmunds føring holdt til pausen.
Marcel Sabitzer kom til en mulighed kort inde i anden halvleg, hvor Leipzig lagde offensivt ud.
Kort efter burde Maximilian Philipp dog have bragt Dortmund foran 2-0 på en friløber, og efter en time fumlede Dortmund-keeper Roman Bürki i eget felt, så Yussuf Poulsen var ved at komme til en mulighed.
Med et kvarter tilbage misbrugte Sabitzer igen et stort tilbud, og i det hele taget pressede hjemmeholdet gevaldigt på i anden halvleg.
Bürki måtte flere gange vise klassen, men i sidste minut sendte indskiftede Paco Alcácer bolden på træværket for Dortmund, men det lykkedes ikke holdene at score i anden halvleg.
Brutale knockouts og danske titler: Få ALT fra fredagens boksebrag her
Trods overbevisende sejr: En spiller får kniven