Se det vanvittige comeback: Her går danskerklub i komplet opløsning

FC Köln var foran 3-0, men smed det hele over styr og tabte bundkampen til Freiburg. Dermed er danskerklubben stadig uden sejr i Bundesligaen i denne sæson

FC Köln smed skuffende en 3-0 føring væk og tabte kampen 4-3. Foto: AP
FC Köln smed skuffende en 3-0 føring væk og tabte kampen 4-3. Foto: AP

Hvis du spiller dine penge på, at FC Köln rykker ud af Bundesligaen, er der næppe den helt store gevinst at hente.

Danskerklubben, som råder over Frederik Sørensen og Nikolas Nartey, har endnu ikke vundet en ligakamp i denne sæson, og det faktum har efterladt mandskabet håbløst begravet i bundstriden.

Søndag blev ondt så endnu værre, da nærmeste konkurrent nedrykningskrigen, Freiburg, var på besøg.

Her blev det, der lignede en sikker triumf til FC Köln, således omdannet til et regulært mareridt. En føring på 3-0 blev sat over styr, da gæsternes Nils Petersen var i forrygende målhumør.

Se alle mål fra det vanvittige comeback i tv-klippet øverst

Den 29-årige angriber sørgede med tre træffere for, at det hele blev vendt på hovedet i Ruhr-distriktet. Først reducerede han til 1-3, da han kort inden pausen flugtede læderet i kassen og gav håb om spænding efter sidebyttet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nils Petersen var i mål-humør og lavede et flot hattrick. Foto: AP
Nils Petersen var i mål-humør og lavede et flot hattrick. Foto: AP
 

På det tidspunkt havde FC Köln, der bød på startplads til Frederik Sørensen i forsvaret, leveret lidt af et særsyn med tre hurtigere scoringer i opgøret første halve time. Den mængde udgjorde faktisk halvdelen af holdets samlede måltotal i sæsonen inden søndagens opgør.

Men den optur kan de sikkert ikke bruge til meget, da slutfløjtet havde lydt. For i anden halvleg gik det helt galt for traditionsklubben.

Kort før den ordinære spilletid var forbi, blev der dømt straffespark til gæsterne, som på det tidspunkt havde reduceret føringen yderligere og kun var bagud med en enkelt. Fra pletten var Nils Petersen igen sikker som afslutter, og så var udligningen en realitet.

Men det stoppede ikke her. Dybt inde i tillægstiden dukkede den forhenværende ungdomslandsholdsspiller op igen, og nok engang blev træfferen en realitet på baggrund af et straffespark.

FC Köln-angriberen Sehrou Guirassy havde taget hånden til hjælp i eget straffesparksfelt, og det blev straffet. Først af dommer Robert Kampka og altså siden af matchvinder Nils Petersen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

FC Köln smed skuffende en 3-0 føring væk og tabte kampen 4-3. Foto: AP
FC Köln smed skuffende en 3-0 føring væk og tabte kampen 4-3. Foto: AP
 

Dermed var derouten en realitet for hjemmeholdet, som må sande, at forrige sæsons store præstationer, der førte til en overraskende femteplads, lige nu er langt borte.

I Bundesligaen står den kriseramte klub noteret for tre point efter 15 runder. Der er 11 point op til nærmeste forfølger – og et enkelt yderligere til den rigtige side af stregen.

Heller ikke i Europa League er det gået godt for mandskabet, der har udspillet sin rolle efter gruppespillet, hvor man blev distanceret af Arsenal og serbiske Crvena zvezda.

Se også: Tragisk stime: Topklub ramt af dødsfald for anden kamp i træk

Se også: Stor dansk succes: Lækker hæl-assist og mål i sidste øjeblik

Ekstra Bladet har rettigheder til at vise alle Bundesliga-kampe - så følg med hver weekend!

Stefan Ruthenbeck kan ikke være tilfreds med Kölns kollaps. Foto: AP
Stefan Ruthenbeck kan ikke være tilfreds med Kölns kollaps. Foto: AP

1 kommentar
Vis kommentarer