Hvis du har været ude at sejle, så er det en rigtigt god ide at være opmærksom på ikke at falde i vandet. Noget kan dog tyde på, at man i lige så høj grad skal passe på de ting, der kommer fra oven og kan ryge ned på skibet.
Det fandt en gruppe Gladbach fans ud af, da de lørdag morgen sejlede igennem Berlins kanaler. Til deres skræk kunne de konstatere, at det regnede med æg og lort ned på dækket.
Det skriver BZ Berlin.
Bag det ubehagelige bombardement stod en gruppe af hætteklædte maskerede banditter i mørkt tøj ifølge vidner. Gerningsmændene flygtede umiddelbart efter angrebet og er endnu ikke blevet identificeret af det tyske politi.
Der var gang i den til selve kampen også. Fotos: TOBIAS SCHWARZ/Ritzau Scanpix
Koster millioner: Lort ødelægger Superliga-stadion
De bombarderede fans kom uskadt fra båden og kunne uden større problemer se deres elskede Gladbach i kamp mod Marcus Ingvartsen og Union Berlin.
Det har dog næppe været en meget bedre oplevelse, da Gladbach tabte 2-0 til Union Berlin og nu har lukket de øvrige tophold ind i kampen om det tyske mesterskab. Inden kampen havde Bundesligaens førerhold fire point ned til Yussuf Poulsens Leipzig og de forsvarende mestre fra Bayern München. Det forspring er nu skrumpet til et point.
Premier League-kaos: Tumult i Tivoli