James Rodriguez har fremtiden på plads.
Han skal hverken til AC Milan, Manchester United eller en af de andre destinationer, han kraftigt er blevet rygtet til denne sommer.
Kom til mægtige Bayern for en måned siden: Nu vil han væk
I stedet skifter den colombianske stjerne til Bayern München på en lejeaftale.
Midtbanespilleren, 25 år, skal de kommende to år spille for Bayern, der også har forhandlet en købsoption med i aftalen. Det skriver Bayern München på sin hjemmeside.
Ifølge Real Madrids hjemmeside har Bayern München sikret sig forkøbsret til James Rodriguez, når den toårige lejeaftale er forbi. Således har den tyske mesterklub muligheden for at sikre sig den teknisk stærke midtbanespiller, hvis lejetiden bliver en succes.
- Vi er meget glade for, at det er lykkes med denne handel. James Rodriguez var træner Carlo Ancelottis store ønske, efter de arbejdede sammen med succes i Madrid, siger Karl-Heinz Rummenigge, administrerende direktør i Bayern.
- Han er en meget alsidig spiller, der kan score og skabe chancer. Med denne overgang øger vi endnu en gang kvaliteten af vores hold, siger Rummenigge videre.
Klar til Premier League: Dansk målmand afløser Wembley-helt
Klubskifte koster Viktor Fischer millioner
Forlader engelsk mareridt: Her skal Viktor Fischer genstarte karrieren