Sexy eks-FCK’er: Tjener mere på Instagram end i klubben

Rurik Gislason fik de argentinske kvinder til at dåne, og den tidligere Superliga-profil har stadig omkring en million følgere på Instagram

Rurik Gislason fik en halv time på banen mod Argentina - og hans Instagram-konto eksploderede. Her er den tidligere FCK-spiller i duel med Eduardo Salvio. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Rurik Gislason fik en halv time på banen mod Argentina - og hans Instagram-konto eksploderede. Her er den tidligere FCK-spiller i duel med Eduardo Salvio. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

De argentinske mænd flåede sig i håret og forbandede nok engang Lionel Messi og landsholdet langt væk. 1-1 i sydamerikanernes VM-åbner mod Island for et år siden var bare temmelig langt fra at være godt nok. Messi brændte oven i købet et straffespark.

De argentinske kvinder rev sig også i fletningerne. Men det var af begejstring over synet af den blåøjede, blonde og langhårede islandske indskifter Rurik Gislason, der ganske vist kun fik en halv time på banen i den kamp. Men hans Instagram-konto voksede med et snuptag fra 40.000 til 1.2 mio. følgere – på en uge!

Vis dette opslag på Instagram

Throwback Thursday...

Et opslag delt af Rurik Gislason (@rurikgislason) den

Et år senere har den tidligere Superliga-profil med fortid i Viborg, OB og FC København stadig en lille million følgere på det sociale medie. De mange fans bliver serviceret med billeder af den skarpe 31-årige ’Sexy Rurik’ iført badebukser, solbriller, ure og andet godt.

Faktisk tjener han nogle måneder mere på sin Instagram-konto, end han får i hyre af 2. Bundesliga-klubben SV Sandhausen. Det fortæller han til den regionale tv-station SWR, der har snakket med den rolige og besindige islænding et år efter, han blev fodboldstjerne i Rusland.

- Det, der skete på en uge, var overvældende. Det tog tid at forstå det, fortæller Rurik Gislason, der blev bombarderet med tilbud om modelarbejde for glamour-magasiner, og der kom minsandten fans fra Schweiz, Rusland og Argentina til Sandhausen, der i tysk forstand nærmest er en flække med 14.500 indbyggere – og en klub, der kun med nød og næppe reddede røven i 2. Bundesliga i den forgangne sæson.

Vis dette opslag på Instagram

Happy Valentine’s day to you all ❤️

Et opslag delt af Rurik Gislason (@rurikgislason) den

Det var nu ikke indtægter det hele. Den gavmilde islænding forærede talrige trøjer med nummer ni væk til fans og havde i den grad overtræk på trøjekontoen i klubben.

- Jeg måtte træde et skridt tilbage for at beskytte mig selv, fortæller han om den dag, han blev præsenteret for regningen.

- Det var en smule forrykt, siger han smilende om den første tid efter hjemkomsten som VM-stjerne.

- Jeg var nok lidt for flink. Men folk ved jo ikke, at vi fodboldspillere også selv må købe trøjerne. Jeg nød opmærksomheden, men det var også svært at koncentrere sig om det daglige arbejde i klubben efter VM, siger Rurik Gislason.

Han har fortsat tæt på en million følgere – 992.000 for at være helt præcis.

- Men tallet faldt, da jeg begyndte at poste billeder af min kæreste, siger han grinende og tilføjer:

- Jeg ved ikke hvorfor.

Se også: Vild med VM-spiller: - Vi udbygger stadion til alle hans kvinder

Se også: Kvindelige fans går amok over tidligere Superliga-profil

Se også: Verdenskendt brystbombe i sorg: - Han snød mig i to år

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere