Skandale-interview undersøges

Det tyske forbund undersøger Jude Bellinghams udtalelser efter Dortmunds nederlag til Bayern München

Jude Bellingham kan muligvis se frem til en straf for sine udtalelser om dommer Felix Zwayer. Foto: Ralf Ibing/Ritzau Scanpix
Jude Bellingham kan muligvis se frem til en straf for sine udtalelser om dommer Felix Zwayer. Foto: Ralf Ibing/Ritzau Scanpix
Følg Tysk fodbold

Dortmunds 18-årige engelske midtbaneprofil Jude Bellingham kan formentlig se frem til en straf.

Søndag bekræftede Tysklands Fodboldforbund (DFB), at man har åbnet en undersøgelse af Bellinghams udtalelser efter Dortmunds 2-3-nederlag til Bayern München lørdag.

- Kontrolkomitéen kigger på den udmelding, som Dortmund-spiller Jude Bellingham lavede, i forhold til dens sportsretslige relevans, siger Anton Nachreiner, der er formand for komitéen, til dpa.

Flere Dortmund-aktører har udtalt sig kritisk om dommer Felix Zwayer, og holdets cheftræner, Marco Rose, fik det røde kort for brok undervejs. Men Bellinghams udtalelser til Viaplay har fået særlig fokus.

- Man giver den største kamp i Tyskland til en dommer, der før har matchfixet. Hvad kan man så forvente? sagde Jude Bellingham lige efter opgøret.

Den unge englænder henviser til en matchfixingsag fra 2005, hvor Felix Zwayer blev udelukket i seks måneder for blandt andet at have modtaget 300 euro fra skandaledommeren Robert Hoyzer.

Ifølge Bild risikerer Bellingham i værste fald karantæne for sin kommentar.

Mediet skriver desuden, at også den tidligere topdommer Manuel Gräfe er under DFB's lup for 'fornærmelser, sladder og bagvaskelse', der kan være årsagen til unge Bellinghams udtalelser.

Gräfe langede tidligere i år kraftigt ud efter Felix Zwayer.

- Enhver, der engang har modtaget penge og holdt Hoyzers manipulation hemmelig i seks måneder, bør ikke dømme professionel fodbold, sagde Gräfe til Zeit Magazin.

Robert Hoyzer indrømmede i 2005, at han havde været med til at matchfixe flere kampe i de anden- og tredjebedste rækker samt i pokalkampe.

Skandalen rullede for alvor, efter at fire dommere gik til DFB med deres mistanke. Heriblandt var både Gräfe og Zwayer.

Sidstnævnte fik seks måneders karantæne for sin involvering, som inkluderede modtagelsen af de 300 euro fra Hoyzer før en kamp, hvor han som linjedommer skulle favorisere det ene hold, og for at undlade at indberette sin mistanke. Karantænen blev dog først offentligt kendt i 2014.

Zwayer er dog ikke dømt for matchfixing og har erklæret sig uskyldig, skriver AFP.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør andet afsnit Ekstra Bladets nye podcast 'Agenterne' herunder eller i din podcastapp. I afsnittet fortæller vi om Daniel Aggers mange muligheder, da han var på toppen af sin karriere

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.