Skidt danskerdag i Bundesligaen: Nederlag til Vestergaard og AC

Andreas Christensen var med fra start, da Gladbach på udebane glippede tre vigtige point mod Ingolstadt

Andreas Christensen og Gladbach havde ikke deres bedste dag i Bundesligaen. (Foto: AP/Matthias Schrader)
Andreas Christensen og Gladbach havde ikke deres bedste dag i Bundesligaen. (Foto: AP/Matthias Schrader)

Med tre point ude mod Ingolstadt ville Gladbach have spillet sig ét point fra tredjepladsen i Bundesligaen, men den chance glippede lørdag eftermiddag.

For gæsternes offensiv kunne ikke nedbryde hjemmeholdets defensiv, og ligeledes formåede Ingolstadts angribere ikke at drive gæk med Andreas Christensen, selvom de havde en god portion chancer.

Den manglende kynisme blev et godt billede på kampens forløb, og alt tydede på en 0-0'er, men da Moritz Hartmann i det 88. minut scorede til 1-0, blev det dødsstødet for gæsterne, hvis fjerdeplads nu er i alvorlig fare. Ingolstadt rykker op på ottendepladsen i ligaen.

Se også: Bayern nærmer sig mesterskabet efter selvmålssejr

Andetsteds var Jannik Vestergaard også med fra start, da Werder Bremen på hjemmebane skulle hente livsvigtige point mod Augsburg. De to hold lå inden kampen side om side henholdsvis over stregen på 15. pladsen og under stregen på 16. pladsen.

Efter 90 minutter måtte de to dog bytte plads, så Jannik Vestergaard og Werder Bremen nu er under stregen på 16. pladsen, eftersom Augsburg til slut vandt kampen med 2-1.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere