Skidt nyt, Bendtner: Wolfsburg kigger efter ny angriber

Wolfsburg er ifølge Kicker på jagt efter en ny angriber. Det kan betyde endnu mindre spilletid til Nicklas Bendtner

Her kan du se et af de sjældne Bendtner-mål for Wolfsburg

Knap nok har Nicklas Bendtners værste angriberrival i Wolfsburg Bas Dost nået at banke fire mål ind for de grønblusede i deres 5-4-Bundesliga-sejr over Leverkusen, før klubben kigger efter nye angrbere.

Skal man tro det tyske medier Kicker, så er Wolfsburg parate til at købe en ny angriber, når sommerens transfervindue åbner igen.

Og det kan umuligt være godt for Bendtner, der i forvejen ikke har imponeret med sit ene mål i 11 Bundesliga-kampe.

Farvel til Mainz: Hjulmand har fået sparket

Med en lyskeskade til Wolfsburgs tredje angriber Ivan Perišić, mener Kicker at vide, at klubben er på udkig efter en ny angriber. Samtidig forbereder Wolfsburg sig på at skulle spille Champions League næste sæson, da klubben netop nu ligger nummer to i Bundesligaen.

Den sandsynlige deltagelse i Champions League betyder ifølge mediet, at der er brug for flere angribere, fordi der selv sagt er flere kampe, der skal spilles.

Derudover har Wolfsburg i forvejen solgt sin tidligere kroatiske topscorer Ivica Olić til Hamburger SV. Derfor er det kun Dost og Bendtner, der til rådighed.

Mainz-kender: Derfor blev Hjulmand fyret

Selvom det ikke ser alt for godt ud for Bendtner med Wolfsburgs kommende angriberplaner, betyder det ikke nødvendigvis, at danskeren ryger til sommer. Det giver Wolfsburgs sportsdirektør, Klaus Allofs, i hvert fald et hint om, da han over for Kicker roser Dost og har Bendtner i tankerne.

- Dost er effektivt, kombinationsstærk og teknisk god. Bendtner vil stadig være meget vigtig for os i den sidste del af sæsonen, siger Allofs ifølge Kicker. 

Hvis Wolfsburg går på angriberjagt til sommer, er det ikke første gang inden for det seneste års tid, at klubben forsøger sig.

Bendtner-rival som Zlatan: Nu er jeg nummer et

Faktisk prøvede klubben angiveligt at hente en række store stjerner, inden de i stedet måtte hente Bendtner i august sidste år.

Folkevognsklubben var interesseret i duoen Álvaro Morata og Romelu Lukaku. Men spanske Morata røg i stedet til Juventus fra Real Madrid, mens den belgiske hardhitter Lukaku skiftede fra Chelsea til Everton.

Bendtner kan dog håbe på, at Wolfsburg med den seneste tilgang af tyske André Schürrle har nok offensive spillere.

Bendtner lefler for Schürrle:

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.