Sølle ni minutter: Bayern-bomber overhaler Rooney og Liverpool

Robert Lewandowski har på ni minutter scoret flere mål, end diverse store stjerner og sågar hele hold har evnet i hele sæsonen

På ni minutter formåede Robert Lewandowski at score flere mål end Wayne Rooney har gjort i hele 2015. (Foto: AP)
På ni minutter formåede Robert Lewandowski at score flere mål end Wayne Rooney har gjort i hele 2015. (Foto: AP)

Fem mål på ni minutter.

Det lyder som en umulig mission for selv den bedste fodboldspiller, men tirsdag aften gjorde Robert Lewandowski det umulige.

I Bayern Münchens kamp mod Wolfsburg blev han skiftet ind i halvlegen, hvor Bayern var bagud 1-0. Herfra gik det hurtigt, og fra det 51. minut til det 60. minut sendte polakken bolden i nettet hele fem gange.

(Foto: AP) Tysk fodbold - 23. sep. 2015 - kl. 09:54 Medier amok over Lewandowski: Se målorgiet her

Det fik naturligvis både medierne, fansene og kollegaerne til at gå helt amok. For ikke nok med at Lewnadowski sikrede Bayern München sejren, så slog han også ny rekord i det hurtigste hattrick.

Er du alligevel i tvivl om, hvor stor Lewandowskis bedrift egentlig er, så se med på listen herunder.

På ni minutter har Robert Lewandowski nemlig scoret flere ligamål end:

- Wayne Rooney i hele 2015

- Balotelli i hele sin karreire i Liverpool

- Nicklas Bendtner de sidste tre år

- Liverpool hele denne sæson

- Newcastle hele denne sæson

- West Bromwich hele denne sæson

- Alle holdene i den nederste halvdel af La Liga

- Syv af Serie A-holdene

Der er altså ikke noget at sige til, at den 27-årige Bayern München-spiller lige nu stjæler overskrifterne i medierne.

4 kommentarer
Vis kommentarer