Stjernens grumme uheld: EM i fare

Corentin Tolisso har pådraget sig en slem muskelskade og er ifølge Bayerns træner ude i mindst tre måneder

Corentin Tolisso scorede sit eneste sæsonmål i mandagens 3-3-kamp mod Bielefeld. Foto: Marcel Engelbrecht/Ritzau Scanpix
Corentin Tolisso scorede sit eneste sæsonmål i mandagens 3-3-kamp mod Bielefeld. Foto: Marcel Engelbrecht/Ritzau Scanpix

Sæsonen er formentlig slut, og EM-deltagelsen er i fare for Bayern Münchens Corentin Tolisso.

Den franske midtbanespiller kom galt afsted under torsdagstræningen i den sydtyske storklub og må ifølge træner Hansi Flick holde mindst tre måneders pause.

Flick oplyser til tyske medier, at Tolisso pådrog sig en muskelskade i låret under et afslutningsforsøg under træningen.

- Han er allerede blevet opereret. Hvordan det er gået, ved jeg endnu ikke. Men det er en alvorlig skade, siger træner Hansi Flick.

Den franske landsholdsspiller har i det hele taget haft en besværlig sæson med flere småskader, der har ødelagt rytmen.

Han var udset til at fylde hullet efter Thiago Alcantara, der er skiftet til Liverpool, men har kun været på banen i 14 af 21 bundesligakampe i denne sæson.

26-årige Tolisso spillede fuld tid for blot anden gang i denne sæson i mandagens 3-3-kamp mod Bielefeld, hvor han i øvrigt også scorede sit eneste sæsonmål.

Hvis Flicks forudsigelse om mindst tre måneders pause holder stik, kommer franskmanden næppe på banen mere i denne sæson. Bayern München spiller sin sidste bundesligakamp 22. maj.

Det bliver formentlig også et kapløb med tiden om at komme i tilstrækkelig god form til at blive en del af den franske EM-trup. Frankrig åbner EM mod Tyskland 15. juni.

Kevin Magnussen i selskab med sine nye kollegaer; tredjekører Scott Dixon (t.v.) og den faste kollega Renger van der Zande. Foto: Chip Ganassi Racing Motorsport Her er Kevins nye liv

Zlatan Ibrahimovic beholdt træningsdragten på i kampen mod Røde Stjerne, men blev alligevel midtpunkt. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix Europa League Kæmpe skandale: Lægger sig fladt ned

Sory Kaba hamrede føringsmålet ind. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Superligaen Klasse-kasse: Tilbage på tronen

Protesterne mod Marseille-ledelsen har stået på i længere tid. Her ses Marseille-fans under en protest før Ligue 1-kampen mod Montpellier. Foto: Daniel Cole/Ritzau Scanpix Fransk fodbold Fans: Boykot klubben

0 kommentarer
Vis kommentarer