Stor hæder til dansk stjerne

Robert Skovs flotte start på sin tid i tysk fodbold kaster nu en flot hæder af sig, eftersom et stort medie sætter ham på månedens hold

Robert Skov toppede sin fornemme form med en scoring i Hoffenheims seneste opgør mod Paderborn. Foto: Ritzau Scanpix
Robert Skov toppede sin fornemme form med en scoring i Hoffenheims seneste opgør mod Paderborn. Foto: Ritzau Scanpix

Robert Lewandowski, Mats Hummels og Thiago Alcantara. Det er nogle af de navne, man ikke bliver overrasket over at finde på månedens hold i Bundesligaen.

Men i denne måned har stjernerne fået selskab af en dansker.

Robert Skov er nemlig ligeledes at finde på månedens hold efter sin gode første tid i Hoffenheim.

Det er statistikmediet whoscored.com, der har den 23-årige kantspiller blandt oktober måneds 11 bedste i Bundesligaen.

Skov har præsteret to målgivende afleveringer, blandt andet en mod Bayern München, og det udløser en plads på holdet.

Der er kun syv andre spillere i ligaen, der har lavet mere end en enkelt af slagsen i oktober.

Generelt set er der godt gang i danskerne i den bedste tyske række. Ligesom Robert Skov er Yussuf Poulsen fast mand for sit tyske mandskab, og også Frederik Rønnow har klaret sig over forventning i Frankfurt-målet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Se også: Dansker storhyldes: Bedst i Bundesligaen

Her scorer Skov sit første mål for sin tyske klub direkte på frispark. Foto: Oliver Zimmermann/Ritzau Scanpix
Her scorer Skov sit første mål for sin tyske klub direkte på frispark. Foto: Oliver Zimmermann/Ritzau Scanpix

Statistikmediet tildeler Skov en vurdering på 7.16 ud af 10. Det er den laveste vurdering på månedens hold, men kun marginalt værre end eksempelvis Hummels' 7.42.

Bedst i oktober var Mainz-målmanden Robert Zentner, der præsterede hele 16 redninger, en af dem på et straffespark, og to kåringer som kampens spiller. Det var nok til en vurdering på 7.89.

Robert Lewandowski scorede flest mål af alle i ligaen, og polakken har sågar scoret i samtlige kampe, han har deltaget i for Bayern München denne sæson.

En bedrift, der naturligvis også udløser en plads på holdet.

Robert Skov har lagt fornemt ud i november, efter han scorede sit første mål for Hoffenheim direkte på frispark.

Det kan du læse mere om i nedenstående artikler.

Se også: Skov åbnede målkonto: En perfekt start på weekenden

Se også: Skov vælter Tyskland med drømmekasse

Se også: Ringede hjem efter konge-sejr: - Det hele var bare sindssygt

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere