Stor mystik: Anholder målmand midt under træning

En målmand fra en tysk serieklub blev pludselig anholdt og ført væk midt under en træning

Den tyske målmand Marco Kwiotek havde en besynderlig fredag i sin tyske sekundaklub SV Vonderort II, hvor han blev pågrebet af politiet. Foto: All Over Press.
Den tyske målmand Marco Kwiotek havde en besynderlig fredag i sin tyske sekundaklub SV Vonderort II, hvor han blev pågrebet af politiet. Foto: All Over Press.
Følg Tysk fodbold

Det er ikke kun i den absolutte, internationale fodboldtop, man finder skandaler og dramaer, der får neglene til at forsvinde mellem tænderne.

Faktisk kan der til tider også være meget godt gang i den på den konto i de lavere rækkere. I sekunda-serierne om man vil.

Fredag udspillede et mystisk og absurd drama sig i hvert fald på en træningsbane i den tyske serieklub SV Vonderort II. Midt under træningen kom holdets førstemålmand, Marco Kwiotek, i fokus. Det skete, da to politibiler pludselig bragede ind på træningsanlægget. Og ud af dem steg fire betjente, som satte kurs mod målmand Kwiotek, der strakt blev pågrebet af ordensmagten. Det skriver tyske Bild.

Derefter blev målmanden angiveligt ført hen til den ene af politibilerne, mens han sagde følgende til en journalist, som var til stedet:

- Jeg skal lige kort på stationen og have afklaret det her, lød det fra Marco Kwiotek, mens han blev ført ind i en politibil.

Hvad manden blev pågrebet og anholdt for forbliver et mysterium. Bild skriver, at målmandens formodede forbrydelse er ukendt for både klubben, spillere og trænere.

Anholdelsen sker blot en dag før SV Vonderort II's kamp lørdag mod Baten Brocker Ruhrpott Kicker III i den tyske serie. Det står allerede klart, at opgøret bliver uden målmand Kwiotek.

- Den unge mand kommer helt sikkert ikke til at spiller lørdag. Om ikke andet så for at beskytte sig selv. Vi er overraskede over situationen under fredagens træning, siger SV Vonderorts administrerende direktør, Christian Schroer ifølge Bild.

Målmandsdramaet har skabt et større påstyr i klubben, som ikke synes at kunne få ro til det, det hele handler om lige nu. Lørdagens kamp.

- Vi har knapt nok arbejdet med taktikken frem mod kampen. Vi har ganske enkelt ikke haft tid på grund af den store medieinteresse, der har været for sagen, siger SV Vonderort II's træner, Yvonne Liesenfeld.

Det sidste er sikkert ikke sagt i den mystiske målmandssag.

Se Agüero hattrick-straffe danskerklub

Brøndby-bomber på tysk ønskeliste

Hoffenheim leverer vildt comeback mod Lössl og Mainz

Poulsens RB Leipzig overrasker stort mod tophold

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag