Stor succes uden Bendtner: Angriber-mål på stribe

Nicklas Bendtner var ikke med for Wolfsbrug, og i hans fravær lavede Max Kruse hattrick i 4-2-sejren over Hoffenheim. Pierre-Emille Højbjerg og Schalke 04 slog Hertha Berlin 2-1

Max Kruse og Bas Dost stod for fire scoringer i Bendtners fravær (Foto: AP)
Max Kruse og Bas Dost stod for fire scoringer i Bendtners fravær (Foto: AP)

Nicklas Bendtner var ikke med i truppen, da Wolfsburg lørdag eftermiddag havde besøg af Hoffenheim i Bundesligaen, men fraværet af den danske angriber betød ikke, at Folkevogns-klubben ikke var i stand til at lave mål i hjemmekampen.

Dem lavede Wolfsburg hele fire af, og det rakte til en sejr på 4-2 over Hoffenheim.

Allerede i kampens første minut åbnede værterne ballet, da Max Kruse gjorde det til 1-0, og da Bas Dost øgede til 2-0 seks minutter senere, lignede det en tidlig afgørelse på kampen. Hoffenheim kæmpede sig dog flot tilbage, og efter en halv time reducerede Jeremy Toljan, inden Jonathan Schmidt udlignede til 2-2 ti minutter inde i anden halvleg.

Se også: Ekspertens dom: Unge danskere overstråler Bendtner

Se også: Bendtner helt ude af truppen

Det var dog Wolfsburg, der bejlede mest til sejren, og den kom i hus, da Max Kruse med sit andet mål gjorde det til 3-2 efter 62 minutter. Max Kruse fuldbyrdede sit hattrick og scorede til slutresultatet 4-2 med syv minutter tilbage.

Pierre-Emile Højbjerg startede igen ude, da Schalke 04 havde besøg af Hertha Berlin, og det opgør var lige ved at ende i en slem skuffelse for hjemmeholdet. Gæsterne fra hovedstaden var således en mand i undertal i over 70 minutter efter en tidlig udvisning til Vedad Ibisevic, men alligevel var Schalke 04 på hælene.

Benedikt Höwedes bragte hjemmeholdet foran efter 27 minutter, men Salomon Kalou udlignede for Hertha Berlin i anden halvleg, og 1-1 lignede kampens slutresultat. I overtiden sikrede Max Meyer dog Schalke 04 en 2-1-sejr. Pierre-Emile Højbjerg fik det sidste kvarter på banen.

Darmstadt vandt 2-0 ude over Augsburg.

Se også: Utrolige Bayern napper 12. sejr på stribe

Se også: TV: Her bliver Ronaldo historisk

Se også: Så fed er Premier League: 26 spillere er for tykke

5 kommentarer
Vis kommentarer