Stor transfer-aktivitet i Wolfsburg: Hvor står Bendtner?

Der er gang i svingdøren i Nicklas Bendtners Wolfsburg - spørgsmålet er, om danskeren også tager en svingom til en ny klub

Wolfsburg har gang i mange handler ind og ud, men er Nicklas Bendtner en af dem...? (Foto: AP)
Wolfsburg har gang i mange handler ind og ud, men er Nicklas Bendtner en af dem...? (Foto: AP)

Bliver Nicklas Bendtner i Wolfsburg eller skifter han til Galatasaray? Det var det store spørgsmål lørdag, men mens tyskerne foreløbig afviser at sende Bendtner væk, så er der andre spillere på vej ind og ud.

Kevin De Bruyne bestod i aftes lægetjekket i Manchester City og ventes præsenteret som et køb for 550 millioner kroner denne søndag, og også kroaten Ivan Perisic forlader Wolfsburg.

- Perisic fortalte, at han ville prøve noget andet, og vi vil kun have tilfredse spillere, siger sportsdirektør Klaus Allofs til Bild.

135 millioner kroner menes Inter at betale for kroaten, der i går var til lægetjek i Milano.

Med næsten 700 millioner kroner indkasseret i weekenden har Wolfsburg rigeligt med penge til at købe ind for.

- Vores mål er hele tiden at have mange muligheder i truppen, siger Allofs.

Ivan Perisic og Kevin De Bruyne er begge få timer fra at forlade Wolfsburg definitivt (Foto: AP)
Ivan Perisic og Kevin De Bruyne er begge få timer fra at forlade Wolfsburg definitivt (Foto: AP)
 

Tottenhams 17-årige stortalent Ismail Azzaoui menes at være første nye spiller, og offensivspilleren koster kun 7,5 millioner kroner.

- Ham vil vi gerne have, siger Allofs.

På listen skulle også være Stuttgarts Daniel Didavi og Filip Kostic samt Anderlechts Denis Praet og den blot 18-årige Basel-spiller Breel Embolo.

Næsten sikkert skulle det ifølge Bild være, at Bayerns forsvarsspiller Dante kommer til klubben. Den 31-årige brasilianer koster kun 37,5 millioner kroner og ligner den venstrebenede forsvarer, klubben savner.

Og så er endnu et navn kommet i spil i Wolfsburg efter fredagens 3-0-sejr mod Schalke.

Schalke-stjernen Julian Draxler sagde nemlig nogle interessante ord i omklædningsrummet efter kampen.

- Hvordan føles Wolfsburg-trøjen? Kan I forestille jer mig i Wolfsburgs trøje?

Selvom det formentlig var sagt for sjov, så kan der ifølge Bild hurtigt komme alvor bag ordene.

Offensivspilleren Draxler rygtes ganske vist massivt til Juventus, men også Wolfsburg skulle have kastet sig ind i kampen om den tyske landsholdsspiller, der kan være den perfekte afløser for Kevin De Bruyne.

Foreløbig har italienerne kun budt 270 millioner kroner for Draxler, og de virker ikke til at ville gå højere op. Det beløb kan Wolfsburg nemt matche, og det kan ende med, at Schalke takker ja til det største bud, der meget vel kan være fra Wolfsburg.

Se også: Tidligere Liverpool-profil i sexistisk angreb

Julian Draxler var sidste sæson hot i Champions League for Schalke - nu kan Wolfsburg snuppe ham for næsen af Juventus (Foto: AP)
Julian Draxler var sidste sæson hot i Champions League for Schalke - nu kan Wolfsburg snuppe ham for næsen af Juventus (Foto: AP)
 

Og så er der Nicklas Bendtner.

Med få dage tilbage af transfervinduet kunne den tyrkiske avis Milliyet lørdag fortælle, at Nicklas Bendtner er på vej til de tyrkiske mestre Galatasaray på en tre-årig kontrakt og ventes præsenteret mandag.

- Så vidt jeg hører, så er klubberne stort set enige. Nu er det op til Bendtner selv, siger journalisten bag historien, Irfan Kurtulmus lørdag, til Ekstra Bladet.

Foreløbig har Wolfsburg dog afvist at kende til historien om Galatasaray.

- Jeg har hørt historien om Galatasaray. Hverken jeg eller andre i VfL Wolfsburg har ikke fået noget tilbud fra Galatasaray. Vi er ikke interesserede i at sælge, og hvad vigtigere er, har vi heller ikke bedt om at få tilbud på Nicklas, sagde sportsdirektør Klaus Allofs lørdag til Tipsbladet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger så indikeres det dog også, at Bendtner ikke er ellevild for forlade Wolfsburg, men skulle et skifte falde på plads, så er det en spændende klub, der venter danskeren.

Galatasaray ser Bendtner som den høje angriber, der kan holde på bolden, og han vil skulle danne angrebsduo med den 30-årige tysker Lukas Podolski, der denne sommer er hentet i Arsenal, efter et skidt lejeophold i Inter.

Tyrkerne råder også over to nationale angribere i form af den 32-årige Umut Bulut og 30-årige Burak Yilmaz. Sidstnævnte har været klubbens topscorer de seneste tre sæsoner, men kun i første sæson blev han liga-topscorer. Nu er han så på vej til West Ham for 90 millioner kroner, og det skaber både plads og råd til Bendtner, når tyrkernes sportsdirektør vender hjem fra forhandlinger i udlandet.

Se også: Tilbudt tre-årig kontrakt: Bendtner foran klubskifte

Se også: Wolfsburg slår fast: Bendtner ikke til salg

Nicklas Bendtner kan igen blive Danmarks bedst betalte fodboldspiller, hvis han vælger at skifte til Galatasaray (Foto: AP)
Nicklas Bendtner kan igen blive Danmarks bedst betalte fodboldspiller, hvis han vælger at skifte til Galatasaray (Foto: AP)
 

Skulle Bendtner ende i Galatasaray kan han ifølge Ekstra Bladets oplysninger igen blive Danmarks bedst betalte spiller. Den titel stjal Simon Kjær ellers, da han skiftede til Fenerbahce tidligere på sommeren og scorede en årsløn på knap 30 millioner netto mod Bendtners 23-24 millioner.

Mens danskeren scorer en høj årsløn i et eventuelt skifte til Tyrkiet, så vil han ikke være dyr i overgangssum. Tyrkiske Milliyet taler om en transfersum på 15 millioner kroner, der betales i fire rater – et beløb, der kun er muligt, fordi Wolfsburg i sin tid fik danskeren gratis.

Se også: Derfor er FCK's megasalg kollapset

Ud over penge kan Galatasaray også tilbyde Bendtner godt vejr, bolig i en storby og spilletid, og det på et hold, der også spiller med i Champions League, som danskeren tidligere har talt varmt om. Tyrkerne er i gruppe med Atletico Madrid, Benfica og Astana, mens Bendtner i Wolfsburg måske kan se frem til indskiftninger mod Manchester United, PSV Eindhoven og CSKA Moskva.

Foruden Podolski kan Bendtner ved et skifte se frem til at blive holdkammerat med spillere som Wesley Sneijder, Hamit Altintop, Felipe Melo og Fernando Muslera, ligesom han altså kommer til at bo i samme by som Simon Kjær.

Men foreløbig ser Nicklas Bendtner altså ikke ud til at være en del af Wolfsburgs travle transfervindue. De tyske medier, der normalt har fingeren på pulsen omkring transfers, de har foreløbig ikke nævnt historien om Bendtner og Galatasaray med et ord.

Danskeren brugte ifølge sin Instagram-konto lørdagen på afslappende jagt, og det var ikke jagt efter en ny klub.

47-50

Et billede slået op af Nicklas Bendtner (@bendtner3) den

Se også: Tidligere Liverpool-profil i sexistisk angreb

Nicklas Bendtner scorede i weekenden for ottende gang for Wolfsburg. Og for ottende gang var det som indskifter (Foto: AP) Tysk fodbold - 25. aug. 2015 - kl. 18:42 Trods målstime: Derfor må Bendtner nøjes med joker-rolle

Se Bendtners pokalmål her:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

19 kommentarer
Vis kommentarer