Storklub afløret: Spionerede mod rival

Werder Bremen-sportsdirektør Frank Baumann erkender, at klubben fløj en drone over Hoffenheims træningsanlæg dagen før de to holds kamp onsdag

På trods af spionage, kunne Werder Bremen ikke besejre Hoffenheim, da de to hold spillede 1-1 i onsdags. Foto: AP
På trods af spionage, kunne Werder Bremen ikke besejre Hoffenheim, da de to hold spillede 1-1 i onsdags. Foto: AP

Tidligere på ugen fortalte Hoffenheim om en mystisk epsiode, hvor en drone havde fløjet rundt over Bundesliga-klubbens træningsanlæg tirsdag. Klubben meldte sagen til politiet.

Nu har Werder Bremen, som Hoffenheim spillede mod onsdag, indrømmet, at dronen er deres.

- En drone fløj i en kort periode, men den fløj ikke over den bane, som de (Hoffenheim, red.) trænede på. Der var ingen trussel, og alt er blevet afklaret med Hoffenheim, siger Werder Bremen sportsdirektør, Frank Baumann, på et pressemøde fredag ifølge klubbens Twitter-profil.

- Vi har ikke gjort noget ulovligt. Det ville være imod klubbens principper. Vi undskylder over for Hoffenheim, hvis episoden har generet dem. Mere har vi ikke at sige, siger Baumann.

Onsdagens kamp mellem de to klubber endte 1-1.

Se også: Nyt drama i Superliga-klub: Stopper før han er tiltrådt
Se også: PL-klub slår ned: Undersøger egne fans for penis-sang

3 kommentarer
Vis kommentarer