Storklub i frit fald: Katastrofal start på sæsonen

Bayern München fører Bundesligaen med maksimumpoint efter sejren over Schalke 04, der fortsat er uden point

Schalke tabte mod Bayern og sidste sæsons sølvvindere har nu spillet fire kampe og har stadig nul point. Foto: AP
Schalke tabte mod Bayern og sidste sæsons sølvvindere har nu spillet fire kampe og har stadig nul point. Foto: AP
Følg Fodbold

I sidste sæson vandt Bayern München Bundesligaen foran Schalke 04 på andenpladsen, men lørdagens opgør kunne langt fra gå under navnet topopgør.

De to klubber lå i hver sin ende af tabellen inden kampen, og det billede blev blot manifesteret, da Bayern på udebane slog Schalke med 2-0.

Bayern, der er tårnhøj favorit til at vinde ligaen for syvende sæson i træk, har de maksimale 12 point, mens Schalke fortsat har sit første til gode efter fire liganederlag.

Allerede efter otte minutter kom Bayern foran, da James Rodríguez headede et hjørnespark fra Joshua Kimmich i nettet.

James Rodríguez var også involveret i målet til 2-0, da han skaffede et straffespark, som Alessandro Schöpf begik. Vanen tro eksekverede Robert Lewandowski og fordoblede føringen.

Derfra kunne Bayern cruise sejren hjem.

Bayern har fået en perfekt start på sæsonen, da også Champions League blev skudt i gang med tre point. Holdet vandt 2-0 ude mod Benfica. Her indledte Schalke med 1-1 hjemme mod Porto.

Dommer-drama og drømmemål i Superligaen

Zanka skriver PL-historie mod Schmeichel

Helt lovligt: Sådan kan du se Messi og Ronaldo spille - gratis

Guide: Tre Champions League-stadioner du skal opleve før du dør

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind