Storklub i kollaps

Bayer Leverkusen havde gang i en flot stime, men den blev stoppet med et brag tirsdag aften

Wolfsburg-spillerne havde en god aften i Leverkusen. Foto: Marius Becker/AFP
Wolfsburg-spillerne havde en god aften i Leverkusen. Foto: Marius Becker/AFP

Bayer Leverkusen har været et af Bundesligaens mest formstærke mandskaber i 2020, og før tirsdagens kamp mod Wolfsburg havde de blot tabt én gang i år i den tyske liga. Samtidig havde de ikke tabt i deres seneste 12 kampe i alle turneringer, hvoraf hele 11 var blevet vundet.

Men den flotte stime blev brudt med et brag tirsdag aften, da Bayer Leverkusen gæstede Wolfsburg.

Bayer Leverkusen kom skidt fra start, og Wolfsburg var bedst i kampens indledning, hvor Leverkusens målmand Lukas Hradecky måtte diske op med en fin redning. Finnen kunne dog ikke stille meget op, da Wolfsbug bragte sig foran i første halvlegs slutminutter. Forsvarsspilleren Marin Pongracic hoppede højest ved et indlæg og headede Wolfsburg i front.

Efter pausen var Lukas Hradecky igen under pres, og den tidligere Superliga-keeper holdt Leverkusen inde i kampen med et par fine redninger. Han løb imidlertid også tør for held.

I det 64. minut fordoblede Wolfsburg deres føring, da Max Arnolds frispark endte i kassen efter en afretning. Få minutter senere blev det også 3-0 til gæsterne, da Renato Steffen kunne heade bolden i mål.

Marin Pongracic blev også dobbelt målscorer i det 75. minut, før Julian Baumgartlinger reducerede til 4-1 i slutminutterne. Det blev også slutresultatet.

I aftenens øvrige Bundesliga-kampe spillede Frankfurt uafgjort mod Freiburg i en målrig kamp, mens Borussia Mönchengladbach måtte nøjes med et enkelt point mod bundholdet Werder Bremen.

Drop sender mesterskab mod München

Kæmpe nedtur for Zanka og co.

Jubler over historisk bedrift