Storklub jagter konkurrent: Kan blive Rønnows redning

En kabale med to af verdens bedste målmænd i spil kan ende med at bane vej for Frederik Rønnow i Eintracht Frankfurt

Rønnow har været langt fra fast spilletid i Frankfurt. Foto: Sebastian Gollnow/AP
Rønnow har været langt fra fast spilletid i Frankfurt. Foto: Sebastian Gollnow/AP

Gianluigi Buffon hænger angiveligt i en tynd tråd i Paris Saint-Germain, og om tråden knækker helt, er naturligvis interessant for mange - ikke mindst den danske målmand Frederik Rønnow.

Hvordan og hvorledes målmandskabalen går op i den franske hovedstad, kan nemlig få meget afgørende betydning for hans fremtid i Bundesliga-klubben Eintracht Frankfurt. Og hvis man skal tro Sport Bild, er der lys for enden af tunnellen for den bænkede dansker.

Ifølge det tyske medie er PSG ikke tilfredse med, hvad 41-årige Buffon har leveret i denne sæson, og derfor ønsker klubben ikke at udnytte den option, man har i aftalen med den italienske veteran. I stedet vil franskmændene satse på Kevin Trapp, der i denne sæson er udlejet til Eintracht Frankfurt, hvor han holder Frederik Rønnow på bænken.

Hvis det holder stik, går Gianluigi Buffon formentlig på pension, når hans aftale med PSG udløber 30. juni, mens Kevin Trapp vender hjem fra Frankfurt for at blive førstevalget i 'byernes by'. Og så er der pludselig plads til Frederik Rønnow i Eintracht Frankfurt.

Den danske målmand udtalte så sent som i sidste uge, at det ikke behager ham at sidde så meget på bænken i Tyskland.

- Lige pt. er jeg ikke stillet vanvittig godt. Det er ikke nogen hemmelighed, og jeg har ikke spillet særlig meget i denne sæson. Det har været frustrerende, for jeg kom herned med en anden intention. Når det er sagt, så er det et faktum, at han blev hentet ind, og han har spillet, og det har jeg måttet forholde mig til og få det bedste ud af - det, synes jeg, at jeg har gjort. Jeg kæmper hårdt hver dag til træning, og det kan jeg forholde mig til. Resten er gætterier, sagde Rønnow til Eurosport.

Frederik Rønnow har været på banen i seks kampe i alle turneringer for Eintracht Frankfurt i denne sæson.

Christian Eriksen har været i Tottenham siden ankomsten fra netop Amsterdam i sommeren 2013. Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix Champions League - 8. maj. 2019 - kl. 16:31 Tottenham-fans lægger sig fladt ned: ’Vi kan ikke undvære Christian’
Se også: Kræftramt badmintonstjerne går glip af VM
Se også: Thorup i kæmpe modvind: - Måske får man ikke sådan en chance igen

5 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere