Storklub på vej mod afgrunden

Med en sen scoring vandt Wolfsburg 1-0 ude over nedrykningstruede Werder Bremen

Wout Weghorst scorede Wolfsburgs sejrsmål i udekampen mod Werder Bremen. Foto:Ritzau Scanpix
Wout Weghorst scorede Wolfsburgs sejrsmål i udekampen mod Werder Bremen. Foto:Ritzau Scanpix

Robert Skov, Jacob Bruun Larsen og Hoffenheim er med fire spillerunder tilbage af Bundesligaen ude af top-6.

Det er konsekvensen af, at Wolfsburg søndag fik en 1-0-sejr med hjem fra besøget hos Werder Bremen.

Den næsten to meter høje angriber Wout Weghorst stangede sejrsmålet ind otte minutter før tid efter en omstilling, der straffede et sløset Werder-opspil maksimalt.

Dermed overtager Wolfsbrug sjettepladsen, der giver adgang til kvalifikation til europæisk fodbold, med to point flere end Hoffenheim.

Danskerklubben har 43 point og kan ikke længere nå femtepladsen.

Tøfting skærer igennem: Sport og Spil Hvem gider FCN?

Werder Bremen hænger derimod fast på næstsidstepladsen og har altså ikke fået lukket hullet op til Düsseldorf i kampen om at undgå direkte nedrykning, selv om traditionsklubben har gjort det godt efter genstarten af tysk fodbold.

Afstanden op til Düsseldorf er trods to nederlag i træk dog skrumpet fra fem til tre point efter coronapausen.

Lørdag spillede Düsseldorf 2-2 mod netop Robert Skov og Hoffenheim. I den kamp sad Jacob Bruun Larsen atter ude med en skade.

Se også: Leipzig afviser: Ingen har budt på Werner

Se også: Delaney og co. slår til igen

1 kommentar
Vis kommentarer