Ligesom i Danmark er frisørsaloner i Tyskland beordret lukket som en del af coronatiltagene - og det er heller ikke tilladt at få hjemmebesøg af en frisør.
Fans har længet undret sig over, at det alligevel lykkes Bundesliga-stjernerne at stille veltrimmede til kamp uge efter uge, og nu har foreningen for frisører i Tyskland fået nok.
I et åben brev til præsidenten for det tyske fodboldforbund (DFB), Fritz Keller, skriver foreningen, at loven tydeligt brydes.
- På de seneste kampdage har vi med stor forundring set, at en stor del af fodboldspillerne gik på banen med helt nyklippet hår, lyder det i brevet med en uddybning af de enkelte frisurer, man har bemærket.
- Det er frisurer, som kun professionelle frisører kan klippe med professionelt udstyr, lyder det.
Ifølge formanden for foreningen, Harald Esser, har det den konsekvens, at almindelige kunder ringer og plager frisører om at klippe dem. Og selvom de ifølge formanden altid svarer nej, så er det med til at friste nogle frisører til at arbejde illegalt.
Artiklen fortsætter under billedet..
En af de klubber, der lader til ikke at kunne vente på, at restriktionerne løftes, er RB Leipzig.
Her er spillerne endda kommet i modvind, fordi en fransk frisør har lagt videoer på Instagram, hvor Amadou Haidara, Nordi Mukiele, Dayot Upamecano og Justin Kluivert sidder klar med frisørkapper i en lejlighed.
Spillerne hævder dog, at videoerne blev optaget før nedlukningen i Tyskland.
Ifølge Bild er der godt og vel 80.000 frisørsaloner i Tyskland. De har alle været lukket siden 16. december.
Mourinho svarer igen: - De skal undskylde
Ekspertens store overblik: Han er umulig at komme udenom
--------- SPLIT ELEMENT ---------