Takker af efter 50 år i Bayern

Uli Hoeness, der gennem årtier har gjort Bayern München til en magtfaktor, takker af som præsident fredag

Bayern München skal ikke kun have en ny præsident. Da klubben tidligere på måneden tog afsked med cheftræner Niko Kovac, er de også på trænerjagt. Hvem er den bedste kandidat til det job?

Det er en af de største personligheder i Bayern Münchens historie - måske den største - der træder af, når Uli Hoeness fredag har sidste arbejdsdag som præsident i den tyske storklub.

I næsten 50 års virke i flere funktioner i klubben har han haft enorm indvirkning på, at klubben i den periode har været den største i Tyskland.

Først som spiller i 1970'erne, senest som klubpræsident og i mellemtiden 30 år som manager, hvor han blandt andet hentede Søren Lerby, der i midt-80'erne var kendt som chefen på banen hos Bayern.

- Han har præget Bayern som spiller, manager og direktør og har været en kæmpe figur. Han er helt speciel både som menneske og som chef i en fodboldklub, siger Søren Lerby.

Som søn af en slagter blev Hoeness født og fik sin fodboldopdragelse i Ulm, inden han kom til Bayern som 18-årig i 1970. Her fik han stor succes som angriber.

Med sit hurtige antrit blev han en hyppig målscorer i hele årtiet og nåede 86 mål for klubben. Men en vedvarende knæskade førte til, at han allerede som 27-årig i 1979 lagde støvlerne på hylden.

Øjeblikkeligt efter blev han manager i klubben med ansvar for både den kommercielle og sportslige afdeling, og det var med succes fra første færd.

På det tidspunkt havde Mönchengladbach netop været Tysklands flagskib med tre mesterskaber på stribe, men Bayern skulle snart blive flagskib og beholde rollen.

Allerede i første sæson blev Bayern mester. Inden Hoeness blev manager, havde Bayern blot vundet fem mesterskaber - tre af dem med Hoeness som spiller - men siden er det blevet til 24 af slagsen.

Desuden er det blevet til 14 pokaltitler og to Champions League-titler.

- Han har overlevet så mange klubber, der blev bygget op til at være tophold. Der var Hamburger SV, Mönchengladbach, Leverkusen og Dortmund. Han har aldrig været bange for at købe deres bedste spillere, når de blev gode.

- Han har fulgt med, mens tiderne har ændret sig i fodbold. Han har hele tiden været parat til at tage de rigtige skridt og købe de rette spillere, vurderer Søren Lerby.

Hoeness har flere gange gjort sig bemærket som en kontroversiel herre, som da han var med til at afsløre Leverkusen-træneren Christoph Daums kokainmisbrug. Det førte til, at Daum blev fyret i Leverkusen og ikke overtog Tysklands landsholds som planlagt.

Men indadtil i Bayern er Hoeness kendt som en varm person, der går langt for sine spillere. Da Pierre Emile-Højbjerg i sin tid i klubben fortalte, at hans far var alvorligt kræftramt, sørgede klubben for behandlingen og betalte for den.

Sådan husker Lerby også Hoeness.

- Han var altid meget på og havde en varm personlighed, selv om mange ikke ser ham sådan. Han tog spillerne hjem i sit hus med koner og børn og sørgede for at skabe rigtig familiekultur i klubben, fortæller Lerby.

Ikke alt har dog været en triumftur for Hoeness. I 2014 blev han idømt fængsel for skatteunddragelse og trak sig som præsident allerede under retssagen af respekt for klubben.

Få dage efter han blev løsladt, var han tilbage i klubben, og i 2016 blev han for en ny periode genvalgt til præsidentposten.

Sportsligt har han rundet sin tid som præsident af med manér. Klubben er blevet mester de seneste syv sæsoner, og selv om klubben i denne sæson har slingret så meget, at man for nylig fyrede træner Niko Kovac, kan den være på ret kurs igen.

Da Hoeness i weekenden overværede sin sidste kamp som direktør, vandt Bayern 4-0 over Dortmund, og Bayern ligger nu nummer tre med fire point op til førerholdet, Mönchengladbach.

Se også: City-stjernen overrasker efter fans' buhråb
Kristian Jensen risikerer en meget sjælden dom for vold begået i en kamp i landets bedste række. Foto: Danmarks Ishockey Unions Ishockey - 15. nov. 2019 - kl. 07:28 Nu skal han for retten: Risikerer sjælden straf for ishockey-vold
Foto: Suhaib Salem/Ritzau Scanpix Landsholdsfodbold - 14. nov. 2019 - kl. 20:44 Siger samme job op for anden gang på et år: - Min løn er meget høj

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere