Telefonkabel skyld i Wolfsburg-talents død

Junior Malandas kammerat Anthony D'Alberto tiltalt for uagtsomt manddrab

Junior Malanda blev 20 år. (Foto: AP)
Junior Malanda blev 20 år. (Foto: AP)

Wolfburg-talentet Junior Malanda omkom først på året i et tragisk trafikuheld, som i denne uge gik i gang med sit retslige efterspil.

Nicklas Bendtners unge holdkammerat havde kurs mod lufthavnen i Braunschweig og træningslejr med sin tyske klub, da chaufføren mistede herredømmet over bilen.

Bag rattet sad Malandas kammerat, den belgiske fodboldspiller Anthony D'Alberto.

Junior Malanda blev kun 20 år gammel. (Foto: AP) Tysk fodbold - 19. jan. 2015 - kl. 08:26 Efter tragedien: Wolfsburg-boss svarer igen på kritik

I kraftigt regnvejr og med en fart på 120 km/t., hvor man måtte køre 80 km/t., gik det galt.

VW Touareg'en blev slynget over autoværnet, og Junior Malanda røg ud af bilen og ind i et træ. Han blev dræbt på stedet, skriver blandt andre Bild og Kicker efter det indledende retsmøde.

Ifølge anklageren overskred føreren af bilen hastighedsbegrænsningen med 40 km/t. (Foto: AP)
Ifølge anklageren overskred føreren af bilen hastighedsbegrænsningen med 40 km/t. (Foto: AP)
 

Når det gik så galt for Wolfsburg-spilleren, skyldtes det, at han ikke havde sele på.

Tilsyneladende havde Malanda lige taget selen af for at kunne nå sin taske, hvori der lå et kabel til hans telefon.

I samme øjeblik kørte bilen galt.

Anklageren Christoph Mackel kræver chaufføren Anthony D'Alberto dømt for uagtsomt manddrab, fordi han kørte alt for stærk. D'Alberto risikerer op til fem års fængsel.

Wolfsburg-tilhængere minder deres afdøde spiller. (Foto: AP)
Wolfsburg-tilhængere minder deres afdøde spiller. (Foto: AP)

Junior Malanda blev begravet 20. januar i Bruxelles. (Foto: AP)
Junior Malanda blev begravet 20. januar i Bruxelles. (Foto: AP)


Venner, familie og fans mødtes for at mindes Malanda dagen efter, at den 20-årige belgier døde. (Foto: SNTV)

Mange fodboldstjerner er på plads for at vise Junior Malanda den sidste ære (Foto: AP) Tysk fodbold - 20. jan. 2015 - kl. 12:56 Bendtner var med til at begrave holdkammerat