Tidligere Brøndby-stjerne hyldes efter mareridt: - En vinder!

Frederik Rønnow modtager roser af tyske medier efter sine seneste optræden i Frankfurt-målet

Rønnow kan nu endelig se frem til fast spilletid i Frankfurt. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix
Rønnow kan nu endelig se frem til fast spilletid i Frankfurt. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix

Danske Frederik Rønnow vogtede målet med bravur, da Frankfurt torsdag holdt buret rent i udesejren over portugisiske Guimaraes i Europa League.

Det vurderer tyske medier som Kicker og Frankfurter Rundschau.

Sidstnævnte medie kalder den tidligere Brøndby- og Horsens-målmand en vinder.

- Som erstatning for skulderskadede Kevin Trapp leverede han en nærmest fejlfri præstation i sin første start i et år, skriver FR.

Også Frankfurts træner, Adolf Hütter, var glad for danskerens optræden.

- Jeg er ekstremt glad for, at han spillede til nul og reddede de forsøg på mål, der kom, sagde den østrigske træner til mediet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den danske keeper modtog også holdkammeraternes anerkendelse oven på sin fornemme præstation. Foto: Javier Barbancho/Ritzau Scanpix
Den danske keeper modtog også holdkammeraternes anerkendelse oven på sin fornemme præstation. Foto: Javier Barbancho/Ritzau Scanpix
 

I Kicker modtager den danske målmand også ros.

- Han begik ingen fejl og udviste en solid præstation, skriver det tyske medie.

Der var udsigt til europæisk fodbold, da Frederik Rønnow sidste sommer tog til Bundesligaen og Frankfurt.

Men udsigten blev dog hurtigt forværret, da klubben samme transfervindue hentede den tyske landsholdsmålmand Kevin Trapp i Paris Saint-Germain.

Siden fulgte en sæson nærmest uden spilletid for danskeren, der også kom ud i kulden på landsholdet.

Tidligere på ugen var der så endelig godt nyt for Rønnow, da Trapp blev erklæret skadet i resten af kalenderåret.

Se også: Forrygende Rønnow-nyt: Nu er han førstevalget

Buret blev holdt rent i torsdagens opgør mod Guimaraes, da Frankfurt formåede at tage en 1-0-sejr med hjem.

Med sejren hægter Frankfurt sig fast i Standard Liege i Europa Leagues gruppe F, som Arsenal fører med seks point.

Den 27-årige målmand er udtaget til det danske landshold, der skal spille EM-kvalifikationskamp mod Schweiz og testkamp mod Luxembourg.

 

Se også: Klopp advarer Liverpool: - Så ville jeg forlade klubben

Se også: Bale står til skideballe efter brøler: - Jeg skal tale med ham

32 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere