Topscorer i Superligaen: Nu er han venstre back

Åge Hareide vil ikke blande sig i, hvor Robert Skov spiller på klubholdet, mens fodboldekspert Henrik Hvillum ser gode muligheder for danskeren på backen

Robert Skov spillede venstre back mod Wolfsburg. Det kan han meget vel komme til igen. Foto: RONNY HARTMANN/Ritzau Scanpix
Robert Skov spillede venstre back mod Wolfsburg. Det kan han meget vel komme til igen. Foto: RONNY HARTMANN/Ritzau Scanpix

De danske fodboldfans kender nok Robert Skov bedst fra sidste sæson, hvor han sensationelt knaldede 29 kasser ind for FC København i Superligaen fra sin position på højre kant.

Nu spiller Skov i Hoffenheim, men her er det slet ikke givet, at silkeborgenseren i fremtiden skal boltre sig på kanten.

I mandagens Bundesligakamp mod Wolfsburg spillede Robert Skov venstre back med succes, og Hoffenheim-træner Alfred Schreuder løfter sløret for, at det sagtens kan ske igen.

- Idéen med Robert Skov har jeg tænkt på i lang tid. Han har udviklet sig godt og spillede fint mod Wolfsburg. Det kan sagtens være, han kommer til at spille der igen i fremtiden, siger Alfred Schreuder til Hoffenheims Twitter-profil.

Artiklen fortsætter under billedet.

Robert Skov bragede et skud på undersiden af overliggeren mod Wolfsburg. Foto: RONNY HARTMANN/Ritzau Scanpix
Robert Skov bragede et skud på undersiden af overliggeren mod Wolfsburg. Foto: RONNY HARTMANN/Ritzau Scanpix
 

Robert Skov scorede tidligere på måneden sit første landskampsmål mod Gibraltar netop fra sin position på kanten, og hvis man skal tolke på landstræner Åge Hareides udtalelse til Ekstra Bladet, så forbliver Robert Skov på højre kant i rødt og hvidt.

- Jeg blander mig ikke i, hvordan klubberne bruger deres spillere. Jeg har tænkt mig at tale både med træneren og Robert, for jeg følger da meget med i, hvordan vores spillere udvikler sig, siger Åge Hareide til Ekstra Bladet og fortsætter.

- Vi spiller på vores måde på landsholdet. Klubberne gør det på deres måde. Som landstræner kan jeg ikke blande mig i klubtrænernes arbejde, siger Åge Hareide og afviser at udtale sig yderligere.

Åge Hareide vil ikke blande sig i, hvor Robert Skov spiller i Hoffenheim. Foto: Jens Dresling
Åge Hareide vil ikke blande sig i, hvor Robert Skov spiller i Hoffenheim. Foto: Jens Dresling
 

Ifølge fodboldkommentator på Eurosport Henrik Hvillum, så er det ikke nogen dum idé, som Alfred Schreuder har fået.

- Jeg synes rent faktisk, det giver rigtig god mening. Hoffenheim har en bred trup, en offensiv stil og masser af muligheder for at veksle mellem systemer og spillere. Med tanke på konkurrencen i Hoffenheim, så er det ikke tosset at kunne dække flere pladser, siger Henrik Hvillum og understreger.

Robert Skov scorede til 1-0 for Danmark mod Gibraltar. Foto: Lars Poulsen
Robert Skov scorede til 1-0 for Danmark mod Gibraltar. Foto: Lars Poulsen
 

- Jeg ved jo af gode grunde ikke, hvor god en markeringsspiller Robert Skov er. Eller hvor påpasselig han er. Jeg har ikke set de ting, som Alfred Schreuder har til træning. Men spiller han en venstre wingback, så er det mere det næsten mere offensiven, der er i fokus.

- Herfra kan han slå nogle rigtig fine indlæg og komme til afslutninger med sit venstreben. Det så vi også mod Wolfsburg. Han er kun 23 år og kan stadig lære noget nyt og bygge på. Så det lyder som en virkelig spændende løsning i mine ører, siger Henrik Hvillum.

Hoffenheim spiller lørdag hjemme mod Gladbach.

Philip Billing topper lønhierarkiet på U21-landsholdet. Her tjekker Marcus Ingvartsen hans guldur i en hyggestund på spillerhotellet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Det store løntjek: Det tjener U21-drengene

Dolbergs succes i Holland har gjort ham til noget af en 'lottokupon' for hans gamle klub, Silkeborg. Foto: Imago Sport Sport og Spil Danske klubber har millioner gemt i Europa

Se også: Hareide om sygdom: - Det var rigtig hårdt

Se også: Stor succes for Robert Skov

28 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere