Toptræner irriteret efter Bayern-sejr: Det er et mysterium

Begge holds trænere havde svært ved at få øje på det straffespark, Bayern München blev tildelt mod Hoffenheim

Bayern Münchens mestre fik en resultatmæssig god start på sæsonen. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix
Bayern Münchens mestre fik en resultatmæssig god start på sæsonen. Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix

Da Bayern München fredag aften sikrede sig en 3-1-sejr hjemme mod Hoffenheim i den tyske Bundesliga, var det blandt andet takket være et straffespark, der aldrig skulle have været dømt.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra både Bayern Münchens nyansatte træner, Niko Kovac, og Hoffenheim-træner Julian Nagelsmann.

- Den var ikke helt tydelig. Jeg ville ikke have dømt straffespark, siger Niko Kovac efter kampen, der var den første i den nye sæson i Bundesligaen.

Straffesparket blev dømt i en situation, hvor Hoffenheims forsvarsspiller Håvard Nordtveit lavede en glidende tackling inde i feltet.

Bayerns Franck Ribery prikkede bolden over nordmanden og sprang også selv over ham, inden de to kolliderede. Dommeren takserede det til straffespark til stor frustration for Hoffenheim-træneren.

- Jeg synes ikke, at der var straffespark. Ribery kunne måske ikke fortsætte sit løb, men han sprang en halv time for tidligt. Hvor var videodommerne?, spørger Julian Nagelsmann med henvisning til Video Assistant Referee-systemet (VAR), der bliver benyttet i Bundesligaen.

'Det er et mysterium'
Kampens dommer valgte ikke at se situationen igennem.

- Jeg ved ikke, hvad videodommerne lavede. Men de var åbenbart ikke på plads. Det er et mysterium, hvorfor der ikke blev kigget på situationen, lyder det fra Hoffenheim-træneren.

VAR-systemet kom dog i fokus, da Robert Lewandowski brændte straffesparket, og Arjen Robben herefter scorede på riposten.

Efter at have set situationen igennem vurderede dommeren, at Robben var løbet ind i feltet for tidligt. Dommeren dømte omspark, og på sit andet forsøg formåede Lewandowski at sende bolden i mål.

Senere kom Arjen Robben på måltavlen, da han i det 90. minut gjorde det til slutresultatet 3-1.

Se også: Lewandowski laver kæmpe transfer-kovending

Se også: Stor ændring i Champions League - kan bruges allerede i kvartfinaler

Se også: Dansk superstjerne kritiserer UEFA: Her er det iskolde svar

Carlos Kaiser hævder, at han spillede for Ajaccio på Korsika,hvor han ved præsentationen sparkede alle bolde ud til publikum. Så slap han nemlig for at skulle vise, hvad han kunne - eller ikke kunne... Foto fra bogen Sport og Spil Fodboldens største svindler: Han scorede damer i hundredvis - men spillede aldrig et minut

Robin Olsen er senest million-mand, der forlader Superligaen. Foto: AS ROMA Plus Millionerne vælter ind: Superligaens fem næste store handler

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere