Træner undskylder film: 'Min søn sagde, jeg var pinlig'

Heiko Herrlich er ked af, at han før jul filmede i en pokalkamp mod Gladbach - Leverkusen-træneren risikerer at blive straffet for sin usportslige opførsel

Bayer Leverkusen-træner Heiko Herrlich viste før jul, at film ikke kun er noget, der foregår inde på banen.

I pokalkampen mod Borussia Mönchengladbach leverede Herrlich patetisk skuespil, da han fik en harmløs berøring af Gladbachs Denis Zakaria.

Herrlich kastede sig - med en vis forsinkelse - til jorden, som var han blev hugget i to stykker af et sværd, men heldigvis faldt dommeren ikke for den tidligere topangribers skuespil.

46-årige Heiko Herrlich ved da også godt selv, at den var helt galt, og han undskylder i Bild sin opførsel.

- Jeg undskyldte med det samme og gav udtryk for, at det gjorde mig ondt. Også jeg laver fejl, og selvfølgelig har jeg fået sendt mange beskeder med sekvensen.

- Min søn Finn sagde ’far, det var pinligt!’. Helt sikkert, det måtte aldrig have sket. Spot og harme er berettiget, siger Heiko Herrlich til Bild.

Se Herrlich filme i klippet øverst i artiklen

Ifølge Leverkusen-træneren var det hans hensigt at forhindre Gladbach i at tage et indkast hurtigt i en hektisk slutfase.

Derfor lod han først bolden rulle mellem sine ben, inden han forsøgte at genere Denis Zakaria, der i sin jagt på bolden gav Herrlich et lille puf i ryggen.

- Det er vigtigt for mig at betone, at jeg kun ønskede at forhindre, at indkastet blev taget hurtigt.

- Men det var ikke rigtigt, og det var dumt ikke at blive stående på benene, siger Heiko Herrlich.

Danske Jannik Vestergaard var vidne til Herrlichs pinlige opførsel under pokalopgøret mellem Leverkusen og Gladbach. Foto: AP/Martin Meissner
Danske Jannik Vestergaard var vidne til Herrlichs pinlige opførsel under pokalopgøret mellem Leverkusen og Gladbach. Foto: AP/Martin Meissner

Bayer Leverkusen vandt 1/8-finalen 1-0, men selv om Herrlich hurtigt undskyldte sin opførsel, risikerer han at blive straffet.

Det tyske fodboldforbund, DFB, undersøger hændelsen og Leverkusen-træneren kan blive straffet for usportslig opførsel.

Heiko Herrlich nåede fem landskamp for Tyskland, men er nok mest kendt for sine sæsoner i Dortmund.

Omkring årtusindeskiftet blev han ramt af en hjernetumor, men formåede at kæmpe sig tilbage på banen.

Se også: Strides om alt: Dansker presset af magtkamp

Se også: Endelig! Bundesligaen er tilbage på tv - helt gratis

Hør, hvem Ekstra Bladets Premier League-eksperter peger på til efterårets hold. Sport og Spil 90 minutter om Premier League: Her skal din klub købe ind

Christian Nørgaard har været blandt efterårets store profiler. Hør, hvem Ekstra bladets Superliga-folk ellers peger på til efterårets hold Sport og Spil Ekstra Bladets julegave: 85 minutter om Superligaen

4 kommentarer
Vis kommentarer