Trænings-tortur: Bendtner straffet i Wolfsburg

Danskeren blev alene pisket igennem med medicin-bolde under Wolfsburgs træningslejr - men der var ikke tale om straf, fastholder klubben

Nicklas Bendtner blev sat til hård fysisk træning, mens holdkammeraterne arbejdede med taktik. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner blev sat til hård fysisk træning, mens holdkammeraterne arbejdede med taktik. (Foto: AP)

Nicklas Bendter lader til at have haft en rigtig god sommerferie.

I hvert fald synes Wolfsburgs trænerstab ikke at være tilfreds med deres kontroversielle danske angribers fysiske tilstand, konstaterer både Bild og Kicker.

Blot ti sekunder inde i lørdagens træningspas blev Bendtner kaldt hen til Wolfsburgs manager Klaus Allofs.

Efter en kort samtale, hvor den 58-årige tysker lagde ansigtet i alvorlige folder, blev danskeren sat til enetræning hos den fysisk ansvarlige Oliver Mutschler.

Mens resten af truppen arbejdede med taktiske justeringer blev Bendter pisket igennem i en time alene.

I intervaller med medicinbold - til udmattelse. Ren Felix Magath-træning, som tyskerne kalder det efter den succesrige manager, der er berømt og berygtet for sin hårde træning og disciplin.

Tysk fodbold Positiv Bendtner: Her er mit Wolfsburg-håb

Bild spurgte Nicklas Bendter, hvad hårde særbehandling skyldtes. Hvortil den danske landsholdsangriber på engelsk svarede: - Spørg ikke mig ...

Kickers udsendte undrede sig også over behandlingen af Bendtner, som fodboldmagasinet beskriver som sløv i træningslejren. Wolfsburg-træner Dieter Hecking og manager Klaus Allofs ønskede ikke at uddybe særbehandlingen.

- Det var ikke straftræning, fastholdt de imidlertid.

Et år efter ankomsten til den ambitiøse tyske klub har Nicklas Bendtner fortsat ikke vristet sig fra af bænkevarmerens rolle. I truppen synes han også isoleret. Lige som Naldo, Vieirinha, Luiz Gustavo har Bendtner fået bevilliget eneværelse - de resterende 22 Wolfburgs-spiller har alle en værelseskammerat.

Nicklas Bendtner er tilbage hos de dyre drenge i Wolfsburg (Foto: Jonas Olufson) Tysk fodbold Dyre spillere i Wolfsburg: Bendtner er tilbage

I juni udtalte Bendtner sig om situationen i Wolfsburg. 

61 kommentarer
Vis kommentarer