Tragisk stime: Topklub ramt af dødsfald for anden kamp i træk

Onsdag døde en tilskuer efter en Champions League-kamp og lørdag døde en ny af holdets tilskuere så efter klubbens Bundesliga-kamp

To kampe i træk er Leipzig-fans faldet om med hjertestop og døde på hospitalet. Foto: AP
To kampe i træk er Leipzig-fans faldet om med hjertestop og døde på hospitalet. Foto: AP

Normalt er det ikke farligt at gå til fodbold, men overvejer du at se danskerklubben RB Leipzig på hjemmebane, så skal du måske til at overveje dit helbred en ekstra gang.

Klubben er således røget ind i en særdeles tragisk stime. Lørdag aften er det anden kamp i træk, at en af klubbens tilskuere er afgået ved døden.

- Vi udtrykker vores oprigtige medfølelse til den afdøde og ønsker de pårørende al mulig styrke i den vanskelige situation, skriver fodboldklubben lørdag aften.

En 64-årig tilskuer blev ramt af hjertestop i forbindelse med lørdagens 2-2-kamp mod Mainz, og senere afgik han ved døden på hospitalet.

Yussuf Poulsen i aktion mod Mainz. Foto: AP
Yussuf Poulsen i aktion mod Mainz. Foto: AP
 

Den tragiske episode kommer blot tre dage efter Champions League-nederlaget på 1-2 mod Besiktas, hvor en 73-årig tilskuer også fik hjertestop og senere døde på hospitalet.

Bag RB Leipzig står energidrik-giganten Redbull, og klubben er kendt for at spille meget hurtig og intens overfaldsfodbold, hvor der ikke er mange stille perioder.

I lørdagens 2-2-kamp mod Mainz var hjemmeholdet foran både 1-0 og 2-1, men blev begge gange indhentet. Tre minutter før tid stod Mainz' Emil Berggreen således for det udlignende 2-2-mål i kampen, hvor Leipzigs Yussuf Poulsen stod for en flot hælassist som tredjesidste berøring før 1-0-målet.

Se også: Stor dansk succes: Lækker hæl-assist og mål i sidste øjeblik

Husk, at du helt gratis kan se samtlige Bundesliga-kampe som live-tv hos Ekstra Bladet. Søndag følger tre kampe yderligere.

Se også: Supertalent fundet død: Han blev kun 17 år

Se også: Vandt Champions League med Liverpool: 'Jeg var tæt på selvmord'

Se også: Tabte 21 kilo på 11 uger: Nu beskyldes han for doping!