I sommeren 2018 skiftede målmanden Frederik Rønnow fra Brøndby til Frankfurt i håbet om at få succes i Bundesligaen og måske endda presse Kasper Schmeichel som førstevalg på landsholdet.
Skader til Rønnow og Frankfurts overraskende indkøb af klublegenden Kevin Trapp fra Paris Saint-Germain ødelagde danskerens tid her, men alt så lyst ud, da han i sommer kommer på en et-årig lejeaftale i Schalke 04.
Her har en skade i lysken og et trænerskifte drillet danskeren, og nu er der nedslående nyt.
- Målmand Frederik Rønnow er ude i endnu længere tid. Måske er hans tid hos Schalke dermed allerede slut. Hans ophold i Schalke vil sandsynligvis få en trist slutning, skriver avisen Der Westen.
Rønnow stod de første syv kampe efter sit skifte, men blev så småskadet, og siden trænerskiftet til Christian Gross ved nytår har det været helt skidt.
Han foretrækker rivalen Ralf Fährmann, og så var det meningen, at danskeren skulle stå kampene i pokalturneringen, men her røg Schalke i midtugen ud til Wolfsburg - mens Rønnow stadig var skadet.
Og træner Christian Gross ærgrer sig nu på danskerens vegne.
- Han vil helt sikkert være ude i de næste to-tre uger.
- Desværre, for planen var anderledes, og jeg havde ønsket for ham, at han kunne spille, for han yder en god indsats og er meget professionel, siger Gross til Der Westen.
28-årige Rønnow skal til sommer ved lejeaftalens ophør efter planen tilbage til Frankfurt, hvor han har kontrakt til sommeren 2022.
Dramatisk drejning: Rønnow i kæmpe succes
Spørgsmålet er nu også, om han kan holde fast i sin plads som andetvalg på landsholdet frem mod det EM, hvor der kommer tre målmænd med.
Heldigt for Rønnows chancer er det formentlig, at mindst en af de to største konkurrenter, Jesper Hansen og Jonas Lössl, kommer til at sidde på bænken i foråret, da de nu spiller i samme klub i FC Midtjylland.
Der resterer 14 kampe for Schalke i sæsonen, men klubben ligger suverænt sidst og med ni point op til bare en kvalifikationskamp om at undgå nedrykning.
Ringede fem minutter efter Brøndby-kollaps
Braithwaites lod: Ryster posen