Trods målstime: Derfor må Bendtner nøjes med joker-rolle

Den perfekte 12. mand: Den danske landsholdsangriber har scoret samtlige sine otte Wolfsburg-mål som indskifter og har på klubplan kun scoret én gang som starter i de seneste tre år

Nicklas Bendtner scorede i weekenden for ottende gang for Wolfsburg. Og for ottende gang var det som indskifter (Foto: AP)
Nicklas Bendtner scorede i weekenden for ottende gang for Wolfsburg. Og for ottende gang var det som indskifter (Foto: AP)

Nicklas Bendtner er træt af at være joker i Wolfsburg.

Den 27-årige landsholdsangriber har i denne sæson hidtil kun fået 62 minutter i den tyske klub, men han har brugt dem godt. Med tre scoringer har Bendtner vist, at han er perfekt i den rolle, som han ikke ønsker.

Han skulle bruge 19 minutter på at udligne mod Bayern München i Super Cup'en, i pokalkampen mod Stuttgarter Kickers bombede den danske angriber efter 14 minutter på banen, og i lørdagens Bundesliga-kamp mod Köln sikrede Bendtner ni minutter efter sin indskiftning Wolfsburg et point.

Kun i Bundesliga-premieren mod Frankfurt har han ikke slået til som joker, men der fik han også kun de sidste fem minutter på banen.

- Min plan er at blive her for at gentage sidste års succes. Men jeg vil spille en større rolle end i sidste sæson, hvor jeg for det meste kom ind fra bænken, siger Nicklas Bendtner avisen Wolfsburger Allgemeine og sender dermed en klar besked til træner Dieter Hecking.

Se også: Bendtners hint til træneren: Jeg vil ikke være joker

Nicklas Bendtners 'problem' er dog, at han gør det så godt som joker. Og ikke længere slår til, når han får lov at starte inde i en kamp for sin klub.

I sin tidlige år i Birmingham og Arsenal var Bendtner ellers ikke nogen udpræget god joker.

For The Gunners startede han inde 83 gange, mens han 88 gange kom ind fra bænken. Det var dog kun ti af hans 43 scoringer i den røde trøje, der var jokermål.

Hverken i Sunderland eller Juventus scorede han som indskifter, men i Tyskland har han udviklet sig til landets - eller i hvert fald Wolfsburgs - bedste 12. mand.

I løbet af et år i Folkevogns-klubben har Nicklas Bendtner scoret otte gange - og samtlige scoringer har været som indskifter.

Faktisk har Bendtner kun scoret én gang som starter i de seneste tre år. Det var 4. december 2013, da Arsenal slog Hull 2-0 på Emirates Stadium.

Daniel Agger og Nicklas Bendtner er begge udtaget til A-landsholdet mod Albanien og Armenien (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 25. aug. 2015 - kl. 13:18 22 navne klar: Her er landsholdet til de vigtige EM-kampe

Så Mr. Effizienz (Hr. Effektivitet), som Wolfsburger Allgemeine har døbt danskeren, har ikke statistikken på sin side, selv om han selv mener, at hans tre mål på en god time i denne sæson netop berettiger til, at han får chancen fra start i Wolfsburg.

- Jeg er kommet ind tre gange, og jeg har lavet tre mål. Hvem kan benægte det, spørger Bendtner retorisk.

- Jeg har gjort alt for, at han (Dieter Hecking, red.) skal træffe den rigtige beslutning set fra min synsvinkel, siger det fra den danske angriber, som bliver holdt ude af Bas Dost.

Hollænderen er startet inde i alle fire kampe og har scoret to gange på 315 minutter.

Så Bendtner fører altså 3-2 i den duel, men super-jokeren bør ifølge den lokale avis ikke have chancen fra start.

Se også: Hradecky på Rundens Hold i Bundesligaen

Hver dag har Wolfsburger Allgemeine en daglig VfL-mening, og tirsdagens af slagsen argumenterede for, at Dost skulle fortsætte som førstevalg.

Godt nok noterer lokalavisen, at danskeren med sine tre jokermål var godt på vej mod startopstillingen, men at det ville være en fejl at pille Dost ud og erstatte ham med Bendtner.

- Hollænderen har spillemæssigt taget et stort skridt fremad i de seneste uger og måneder. De, der reducerer ham til den rene afslutter fra tidligere tider, gør ham uret. Dost tager mere del i spillet end tidligere og føler sig ikke for fin til at arbejde. Lørdag i Köln havde han den bedste nærkampsstatistik af alle Wolfsburg-spillere.

- Bendtner er teknisk bedre og råder også over en god målnæse - men Dost er vigtigere for VfL's spil, skriver Wolfsburger Allgemeine.

Næste opgave for Wolfsburg, Dost og Bendtner er en hjemmekamp mod Schalke 04 fredag aften, og Nicklas Bendtner scorede i sidste sæson sit eneste Bundesliga-mål mod netop klubben fra Gelsenkirchen.

Det er næsten overflødigt at nævne, at det faldt kun to minutter, efter Wolfsburg-træner Dieter Häcking havde smidt sin den danske joker på banen ...

Se Nicklas Bendtner score et af sine tre mål i denne sæson i klippet herunder:

 

Se Bendtner score i Super Cup'en

20 kommentarer
Vis kommentarer