Trods PL-interesse: Nægter at sælge deres danske landsholdsprofil

Landsholdsstopperen er på det seneste blevet sat i forbindelse med italiensk og engelsk fodbold, men sportsdirektøren i Borussia Mönchengladbach, Max Eberl, ser ingen grund til, at klubben skulle afgive ham

Jannik Vestergaard i en duel. Foto: AP
Jannik Vestergaard i en duel. Foto: AP

Jannik Vestergaard har været pålideligheden selv i denne sæson. Han har spillet samtlige minutter i samtlige Bundesliga-kampe for Borussia Mönchengladbach, og så har han endda scoret tre mål undervejs.

I det tyske er de godt tilfredse med deres danske forsvarstårn, og de har ikke tænkt sig at give afkald på ham i januar. Det slår klubbens sportsdirektør, Max Eberl, fast.

- Der er ingen grund for os til at afgive Jannik, siger Eberl til tyske Bild.

Sportsdirektøren er blevet spurgt, fordi Vestergaard i den seneste tid er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra Gladbach. Italienske Tuttomercato har eksempelvis skrevet, at Inter, Arsenal og Tottenham var interesserede i danskeren.

Eberls er ikke interesseret i at lade Vestergaard skifte. Foto: AP
Eberls er ikke interesseret i at lade Vestergaard skifte. Foto: AP

Men hvis Max Eberls ord står til troende, kan Vestergaard se frem til at blive i det vestlige Tyskland. Her har han da også kontrakt til sommerne 2021, så der skal formentlig en stor pose penge på bordet, hvis klubben skal fristes til at sælge ham alligevel.

I Gladbach er Jannik Vestergaard desuden næsten sikker på fast spilletid frem mod VM til sommer. Her har han store ambitioner på Danmarks vegne.

-Jeg synes også, vi er inde i en god udvikling som hold. Og som kollektiv. Vi kommer til at have en fordel over for mange af de andre hold, der måske er bedre individuelt besat, for jeg mener virkelig, at vi har et godt sammenhold, som man også har kunnet set det her i efteråret.

- Det ville da være sjovt, hvis vi kunne tage derover og skabe resultater og overraske den ene og den anden, sagde danskeren til Tipsbladet i slutningen af december.

Se også: Van Gaal langer ud efter forræderiske United: Sådan hævnede han sig

Se også: Nu ER den gal igen: Raser over racisme

Se også: Han er foragtet i Danmark: Nu hylder de ham i Norge

Den forfærdelige antisemitiske hilsen fra Lazios fans. Foto: AP Sport og Spil Evigt had skabt af Mussolinis drøm

0 kommentarer
Vis kommentarer