Trods salg af konkurrent: Bendtner længere fra spilletid

Med tilgangen af Schürrle vil Wolfsburg måske skifte til en formation, hvor der slet ikke vil være plads til Bendtner, vurderer Bundesliga-ekspert Bjarne Goldbæk

Bendtner har formået at score et mål i Bundesligaen - det kom mod Schalke 04 tilbage i november. (SNTV)

Fredag eftermiddag kom den officielle meddelelse: 35-årige Ivica Olic skifter fra Wolfsburg til Hamburger SV, hvor han tidligere har spillet 115 kampe og scoret 48 mål i perioden fra 2007 til 2009.

Kroaten ankom til Hamburg fredag morgen for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Dermed er Nicklas Bendtners største konkurrent til angrebspladsen i Wolfsburg pludselig væk - og man fristes til at tro, at der er blevet kortere vej til spilletid for danskeren, da det kun er hollandske Bas Dost, der står foran den 27-årige angriber.

Se også: Olsen til Bendtner og Højbjerg: Vis, hvad I dur til

Men det er slet ikke sikkert, hvis man spørger Bundesliga-eksperten Bjarne Goldbæk.

Den 35-årige Nicklas Bendtner-konkurrent Ivica Olic har skrevet en 18 måneders kontrakt med HSV. (Foto: Martin Meissner/AP)
Den 35-årige Nicklas Bendtner-konkurrent Ivica Olic har skrevet en 18 måneders kontrakt med HSV. (Foto: Martin Meissner/AP)
 

Chelseas Andre Schürrle er nemlig på vej til Wolfsburg, og det forventes, at den tyske verdensmester allerede kan spille for Bundesligaens nummer to på tirsdag mod Frankfurt.

Med tilgangen af Schürrle vil Wolfsburg måske skifte til en formation, hvor der slet ikke vil være plads til Bendtner.

- Men Schürrle og De Bruyne får Wolfsburg to kantspiller på et højt, højt niveau, der er meget direkte i deres spil. De har brug for en angriber, der er kombinationsstærk, og Bendtner kan slet ikke følge med i det tempo.

- Derfor pønser Wolfsburg måske på at ændre spillestilen, så de spiller med en falsk 9'er, siger Bjarne Goldbæk til Ekstra Bladet.

Se også: Wolfsburg-bombe presser Bendtner

Hvis Wolfsburg skifter formation, vil salget af Olic slet ikke få nogen betydning for Bendtner. Snarere tværtimod.

- Bas Dost kommer også på bænken, hvis de vælger at skifte til hurtig high-speed-fodbold, og så ryger Bendtner endnu mere bag i køen. Jeg kan ikke se nogen af dem være med i den slags spillestil - der er de ikke gode nok med fødderne, siger Goldbæk.

Et andet scenarium er, at Wolfsburg stadig vil spille med en decideret boksangriber med Schürrle, De Bruyne og Perisic bagved. Hvis Wolfsburg fastholder denne spillestil er det op til Bendtner at slå Bas Dost af og præstere.

Se også: Bendtner på pletten for Wolfsburg

- Deres hold bliver bedre og bedre for hvert transfervindue. Først Luiz Gustavo, så De Bruyne og nu Schürrle. Det er op til Bendtner selv, om han skal med Wolfsburg-toget fremad. Han skal spille på sit absolutte topniveau - og det har han ikke gjort indtil videre, slår den tidligere FCK'er fast.

- Han er jo ikke dårligere end Bas Dost - de to ligger på samme niveau. Samme type, gode med låget - og hvis Wolfsburg vil spille med en 9'er, så er det kun de to. Og det lyder ikke, som om de vil hente en erstatning i dette vindue.

Bjarne Goldbæk slår dog fast, at Bendtner ikke passer ind i Wolfsburgs planer som fast mand i startopstillingen, da Bundesliga-klubben fra start udtalte, at de havde ønsket en angriber fra øverste hylde - men måtte nøjes med Bendtner.

Tre mål har Nicklas Bendtner scoret for sin tyske klub i denne sæson. (Foto: Michael Sohn/AP) Tysk fodbold - 19. jan. 2015 - kl. 07:52 Målfattig Bendtner: Troede jeg var på rette vej

- Det kan godt være, at Bendtner selv har andre tanker, men Wolfsburg ser ham ikke som deres topangriber. Han blev købt ind som en joker - det signalerede klubben klart. Han er ikke den ideelle spiller for klubben - en supplement-spiller - en status, han ikke er kommet ud af endnu.

- Der er ingen tvivl om, at de bliver ved med at opruste stort til sommer for at spille Champions League og holde trit med Bayern. Det er op til Bendtner, om han vil være med, men han passer ikke rigtig ind på holdet, siger Goldbæk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere