Trods tyrkiske rygter: Bendtner skal ingen steder

Danskeren fortsætter med at kæmpe for sin plads i Wolfsburg

Nicklas Bendtner kan fortsætte sin gode form i Wolfsburg, selv om der har været spekulationer om han skulle væk fra klubben. (Video: SNTV)

Mod slutningen af sidste sæson lignede det et klart exit. Det gjorde det også, da Wolfsburg startede forberedelserne til den nye sæson.

Nicklas Bendtner måtte træne for sig selv, før han kom til at træne med holdkammeraterne.

Men en god start med tre scoringer i fem kampe - dog uden at spille fra start én eneste gang - betyder, at den danske landsholdsspiller bliver i Wolfsburg og kæmper for sin plads.

Se også: 'Effektive' Bendtner indskiftet i Wolfsburg-triumf

Han er stadig tredjevalg, men vejen til spilletid er blevet kortere, fordi cheftræner Dieter Hecking har spillet med to angribere - Max Kruse og Bas Dost - i de første tre runder af Bundesligaen.

Sportsdirektør Klaus Allofs har til Ekstra Bladets tyske pressekilder slået fast, at danskeren også spiller i Wolfsburg, når transfervinduet smækker i ved midtnat.

Derved kan alle spekulationer om angriberens fremtid stoppe for en stund.

Der har ellers de seneste dage været spekulationer om en fremtid i tyrkiske Galatasaray, men det bliver ikke her Nicklas Bendtner fortsætter her og nu.

Nu har den 27-årige dansker udsigt til store udfordringer med Wolfsburg, hvor han indtil videre også må indstille sig på reserverollen.

Udover udfordringerne i Bundesligaen kan Nicklas Bendtner se frem til Champions League-fodbold, hvor Wolfsburg skal op mod Manchester United, PSV Eindhoven og CSKA Moskva

Se også: 'Plaffeministeren': Bendtner kan bare ringe

7 kommentarer
Vis kommentarer