TV: Leverkusen-træner får straf efter bizar opførsel

Det Tyske Fodboldforbund åbner disciplinærsag mod Leverkusen-træner, efter han nægtede at adlyde bortvisning

TV: Leverkusen-træner får straf efter bizar opførsel

Se højdepunkter fra den kontroversielle kamp her - herunder den vanvittige episode, der udspillede sig på sidelinjen.

Det Tyske Fodboldforbund (DFB) har mandag besluttet at åbne en disciplinærsag mod Bayer Leverkusens cheftræner, Roger Schmidt.

Roger Schmidt blev under søndagens kamp mod Borussia Dortmund præsenteret for det røde kort og bortvist til tribunen, men nægtede at følge ordren.

Roger Schmidt er blevet hørt i sagen, som finder sin afgørelse senere i denne uge.

DFB fortæller, at Roger Schmidt vil få en straf, men kan endnu ikke sige hvilken.

Historisk: Gav dommeren rødt kort og blev vist ud

Da Roger Schmidt nægtede at adlyde bortvisningen mod Dortmund, afbrød dommer Felix Zwayer kampen og gik i omklædningsrummet. Ni minutter efter blev opgøret genoptaget.

DFB's dommerkomité bifalder dommerens beslutning.

Dortmund vandt kampen 1-0. Målet blev scoret efter et frispark, som fremkaldte voldsomme protester fra Leverkusens spillere og træneren Roger Schmidt, som altså blev bortvist for sin brok.

Farvel og tak. Dommer Felix Zwayer udvandrede, da Leverkusen-træner Roger Schmidt nægtede at forlade banen. (Foto: AP)
Farvel og tak. Dommer Felix Zwayer udvandrede, da Leverkusen-træner Roger Schmidt nægtede at forlade banen. (Foto: AP)
 

TV: Anfører efter skandale-opførsel: Det var idiotisk

TV: Se de skandaløse Bundesliga-scener: Derfor gik træner amok

Skandaløse scener: Dommer udvandrer fra topkamp