TV: Nicklas Bendtner klar til tysk pokalfinale

Uden hjælp fra Nicklas Bendtner kværnede Wolfsburg Arminia Bielefeld 4-0 i den tyske pokalturnering og er dermed klar til finalen

(Arkivfoto: AP)
(Arkivfoto: AP)

Semifinalen blev endestationen for årets tyske pokalsensation Arminia Bielefeld, som måtte strække gevær mod Nicklas Bendtners Wolfsburg, der sejrede med 4-0.

Danskeren måtte overvære hele kampen fra bænken, men herfra kunne han se holdkammeraterne styre sikkert mod finalen allerede tidligt i kampen.

Efter bare otte minutters spil bragte Maximilian Arnold gæsterne fra Wolfsburg i front, og allerede inden pausen blev pusten taget fra Bielefeld.

Lidt over halvvejs gennem første halvleg gjorde Luiz Gustavo det til 2-0 på hovedstød, og dermed var det i den grad op ad bakke for Bielefeld, som hele vejen rundt var overmatchet.

Se også: TV: Absurd straffe-drama: Bayern røg på røven mod Dortmund

Det undertippede hold fra Tysklands tredjebedste række havde på vejen til semifinalen sendt bundesligaholdene Werder Bremen, Hertha Berlin og Borussia Mönchengladbach ud, men mod Wolfsburg kunne holdet ikke være med.

Og det blev ikke bedre efter pausen. Tværtimod. Efter bare 10 minutter havde Ivan Perisic og Maximilian Arnold sørget for 4-0, og ydmygelsen var godt i gang.

Se også: TV: Svinestreg mod stjernen: Chefen i det røde felt!

Wolfsburg gik dog på automatpilot, da spændingen var taget ud af opgøret, og derfor endte det ikke helt galt for det undertippede hjemmehold.

Bielefeld formåede at lukke ned i resten af kampen, men Wolfsburg stryger sikkert i den tyske pokalfinale.

I finalen skal Wolfsburg møde Borussia Dortmund, som tirsdag sendte Bayern München ud efter straffesparkskonkurrence, hvor sidstnævnte brændte de fire første spark.

Se alle Wolfsburg-scoringer i tv-klippet øverst i artiklen.

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere