TV: Så kølig var han: Her afgør Bendtner Super Cup'en

Roligt og kontrolleret sendte Nicklas Bendtner det afgørende straffespark i nettet til Wolfsburg-triumf i Super Cup'en - se alle højdepunkterne her

(Video: AP/SNTV)

Indledningsvis fik Kevin de Bruyne opmærksomheden.

Belgieren blev kåret som sidste sæsons bedste bundesligaspiller. Fortjent.

I løbet af Super Cup'en mellem Bayern München og VfL Wolfsburg lørdag aften skiftede fokus til blandt andre målscorer Arjen Robben og siden nyerhvervelserne hos henholdsvis Bayern og Wolfsburg, Arturo Vidal og Max Kruse, der kom på banen i løbet af 2. halvleg.

Men de må dagen derpå se al opmærksomheden rettet mod en udskældt dansker, der også kom på banen i slutningen af kampen, og som udlignede kort før tid og siden sikrede Wolfsburg Super Cup'en med det afgørende spark i straffesparkskonkurrencen.

Som sammendraget over artiklen dokumenterer, var det en rolig og iskold Bendtner, der gik til pletten på Volkswagen Arena og udplacerede Manuel Neuer i målet.

Herefter tog jubelen naturligvis over hos holdet, der af mange anses som en seriøs udfordrer til mesterskabet.

Lørdag aften fik Bendtner og co. vist, at de mener det alvorligt.

Arturo Vidal fik ikke den debut, han havde håbet på i Bayern-trøjen. (Foto: AP)
Arturo Vidal fik ikke den debut, han havde håbet på i Bayern-trøjen. (Foto: AP)
 

56 kommentarer
Vis kommentarer