FC København er klubben i Nicklas Bendtners hjerte, og der er næppe nogen tvivl om, at den danske landsholdsangriber en dag vender hjem til dansk fodbold for at tørne ud for de mangedobbelte mestre. Spørgsmålet er bare, hvornår det bliver.
Hvis det står til FC København, bliver det allerede til sommer, selv om Nicklas Bendtner har kontrakt med Wolfsburg frem til 2017. BT kunne i weeekenden fortælle, at FC København de seneste to transfervinduer har vist interesse for at hive Bendtner hjem til den danske hovedstad, og til sommer pønser klubben på at gøre et tredje og meget ambitiøst forsøg.
Kort optur: Bendtner tilbage på bunden
FC København vil aldrig kunne matche Nicklas Bendtners løn i Wolfsburg, men ifølge BT kan løverne trods alt tilbyde angriberen en meget lukrativ aftale. Derudover er der ingen tvivl om, at Bendtner vil blive en fanyndling i Telia Parken.
Tanken om både Daniel Agger og Nicklas Bendtner i Superligaen på samme tid kan formentlig få samtlige danske fodboldfans til at slikke sig om munden, men inden drømmene bliver til de våde af slagsen, så er det værd at tage et kig i den tyske avis Kicker mandag formiddag. Avisen har også noteret sig, at FC København jagter Nicklas Bendtner, men det forlyder, at Nicklas Bendtner endnu ikke er klar til at vende hjem til dansk fodbold. Dermed virker det usandsynligt, at FCK kan præsentere Danmarks mest berømte fodboldspiller som ny mand i sommerpausen.
Første gang siden september: Hårdt arbejde for Bendtner
Nicklas Bendtner sidder oftest på bænken for Wolfsburg, men søndag fik danskeren chancen fra start i Wolfsburgs udekamp mod Mainz i Bundesligaen. Bendtner gjorde dog ikke det store væsen af sig i opgøret, der endte 1-1. Han har scoret et enkelt mål i Bundesligaen i denne sæson, mens det er blevet til tre af slagsen i Europa League.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.