Tysk klub lancerer spillertøj i Oktoberfest-udgave

Den tyske klub TSV 1860 München har lavet et særligt sæt spillertøj i anledning af den kommende Oktoberfest

Den nye spillerdragt i anledning af Oktoberfest i Tyskland deler vandene blandt fansene. (Foto: TSV 1860 Münschen)
Den nye spillerdragt i anledning af Oktoberfest i Tyskland deler vandene blandt fansene. (Foto: TSV 1860 Münschen)

Om et par uger starter en af de helt store festhøjtider i Tyskland. Oktoberfest er nemlig lige på trapperne, og især i München bliver der gået til den, når fadøl og tyrolermusik dominerer byen i næsten en måned.

Og det er langt fra kun byens borgere, der går op i den festlige tradition. I fodboldklubben TSV 1860 München, der til dagligt spiller i 2. Bundesliga, går man også all-in på begivenhederne, og derfor har klubben nu lavet en speciel Oktoberfest-udgave af deres spillertøj.

Se også: Voldsom debat om ny United-trøje: Er I seriøse, Adidas?

I år består sættet af en grøn t-shirt, der skal ligne en vest med guldknapper, som skal afspejle klubbens officielle farver.  Dertil hører selvfølgelig shortsene, der i denne anledning er lavet om til de obligatoriske lederhosen.

Om sættet er behageligt at spille i, er ikke til at vide, men ifølge klubbens hjemmeside, forventer man at tage det nye spillersæt i brug i hjemmekampen mod Kaiserslauten den 19. september.

Klubben har selv præsenteret tøjet på deres Facebook-side:

Sættet har fået en blandet modtagelse blandt klubbens fans. Nogle har allerede investeret i det sjove fodboldtøj, hvorimod andre klager over, at det koster alt for meget.

Hvis man vil have hele sættet skal man af med 130 euro, hvilket svarer til 970 kroner.

Se også: Bayern München tysk mester for 25. gang

5 kommentarer
Vis kommentarer