Tysk medie: Så stor er Bendtners bøde

Den kontroversielle angriber skal punge ud med 82.000 kroner, fordi han kom en time for sent til træning i Wolfsburg

Torskedumt, Bendtner! Sådan lyder vurderingen fra Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen

Det bliver dyrt for Nicklas Bendtner på mere end en måde efter, at han lørdag tog fejl af tidspunktet og missede Wolfburgs sidste træning forud for Bundesliga-opgøret mod Schalke 04.

Ikke alene blev den danske landsholdsangriber som straf sendt helt ud af truppen til det opgør, ligesom hans i forvejen falmede stjerne i det tyske er sendt i yderligere frit fald.

Han må også en tur ned i den velspækkede tegnedreng efter, at den tyske klub har valgt at udstikke en bøde i størrelsesordenen 82.000 kroner. Det skriver Bild.

Dansk scout talte imod Nicklas Bendtner i Hamburg SV (Foto: Jonas Olufson) Tysk fodbold - 21. apr. 2015 - kl. 06:16 Anbefaler aldrig Bendtner: Danskere har blødt ry

Bendtner skulle have været på plads 16.30, men havde i modsætning til holdkammeraterne misforstået noget, og dukkede først op en time senere.

Bild skriver, at taksten for at misse en træning er 100 euro til truppens egen bødekasse for hvert minut, man kommer for sent. Og da danskeren kom 60 minutter for sent, så skal han hoste op med 6.000 euro eller knap 45.000 kroner.

Dertil kommer klubbens officielle straf på 5.000 euro - godt 37.000 kroner, så i alt skal Nicklas Bendtner betale ca. 82.000 kroner.

Om Nicklas Bendtner fortsat har en fremtid i Wolfsburg synes nu særdeles tvivlsomt. Også selv om han siden har undskyldt på Twitter.

Så det ligner endnu en sommer, hvor Danmarks farligste angriber skal på jobjagt.

Nicklas Bendtner kom én time for sent til lørdagens træning og røg derfor helt uden for truppen til søndagens kamp mod Schlake 04. (Foto: AP) Tysk fodbold - 20. apr. 2015 - kl. 12:20 Derfor kom Bendtner for sent

  Tysk fodbold - 20. apr. 2015 - kl. 15:20 Grønkjær om Bendtner-straf: Hysterisk og velkendt

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere