Tysk topklub fyrer landsholdsspiller efter skalle

Den bosniske landsholdsspiller og Bundesliga-profil Emir Spahic er fortid i Bayer Leverkusen, efter han kom i slagsmål og nikkede en sikkerhedsvagt en skalle

Emir Spahic er fortid i Leverkusen. (Foto: AP)
Emir Spahic er fortid i Leverkusen. (Foto: AP)

Bayer Leverkusen har fra dags dato ikke længere Emir Spahic i deres trup.

Den tyske topklub har nemlig med øjeblikkelig virkning ophævet kontrakten med Bundesliga-profilen - en kontrakt, der ellers løb til sommeren 2016.

Grunden til det ophørte samarbejde er en batalje Spahic, hans bror og deres venner havde med flere sikkerhedsvagter efter pokalsemifinalen mod Bayern München.

Tyske Bild har publiceret en amatør-video der viser, at Spahic og hans venner endte i en slåskamp med sikkerhedsvagterne, og den 34-årige forsvarsspiller endte til sidst med at nikke en vagt en skalle.

Se også: TV: Sent drama - se Bayerns straffe-gyser

Ifølge tyske medier var grunden til slagsmålet, at sikkerhedsvagterne ikke tillod Spahics venner indgang til omklædningsrummet efter kampen, da det kun var Spahic, der havde tilladelse til dette.

Efter kort tids skænderi endte det altså i et regulært slagsmål - noget som Leverkusen ikke har set mildt på.

- Da vi så tv-optagelserne var vi meget chokerede som mange andre. Emir er en fantastisk spiller, men efter hans opførsel havde vi ikke et andet valg end at ophæve kontrakten.

Se også: Hamburger SV i dyb krise efter ny ydmygelse

- Vi satte os ned sammen med ham og fandt en løsning, der passer begge parter. Han er naturligvis ked af situationen, men vi ønsker ham det bedste i fremtiden, siger Leverkusens administrerende direktør Michael Schade.

- Jeg fortryder min handling, og jeg ved, at jeg har skabt store problemer for klubben. Jeg undskylder over for dem,der kom til skade. Det var en stor ære for mig at spille for Leverkusen, og jeg ønsker klubben og dens fantastiske fans alt mulig held og lykke i fremtiden, siger Spahic.

Det er stadig uvist, om politiet vil sigte Spahic for slagsmålet.

Den bosniske landsholdsspiller nåede at spille 64 kampe for Leverkusen.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere